Profil og aktivitet for Bjørn Petersen

Bjørn Petersenfor 3 år siden Jeg er ikke ambassadør. Eller? Det ku jeg måske kalde mig?Ihvertfald repræsenterer jeg nogle aktive grupper som gerne bygger broer mellem forskellige interesser, men som af forældet tradition fx ikke regnes med i den lovgivning, der bl a finansierer frivilligcenteret, og på forskellige andre måder også står / ses som lidt for sig selv / ved siden af fx "folkeoplysning". Selvom DN, som vi "kommer fra" i mange år i høj grad har oplyst folk på mange måder.Vi laver nemlig naturpleje, bl a i Boserup skov og flere af Roskildes rekreativt frigjorte grusgrave, men også andre steder. Vi ser potentialer i at inddrage grupperinger, der ikke er dannet med "natur" som formål, men som vi er sikre på kan have glæde og gavn af at deltage i sjove og udviklende projekter, der både fremmer konkrete naturværdier og social, mental og fysisk trivsel på "naturlige" måder. Med arbejdsopgaver af vidt forskellige arter og sværhedsgrader.Vi råder over ekspertise, både om naturen og dens processer og om metoder. Og vi har en god samling gode (bl a special-) redskaber som udlånes til naturpleje. Og vi har et godt netværk med fagkyndige og folk med myndighed o.l.Vi har også en vis erfaring med at organisere og planlægge - bl a den erfaring at det tager lang tid og kræver nogle rutiner mm, som mange af de frivillige ikke er så interesserede i. En del initiativer strander på eller afventer medbør på grund af dette. Dertil er der ikke kun i lovgivning og finanisiering, men også i subkulturernes underskov en vis "kassetænkning": Det er svært som menneskegruppe at få øje på at aktiviteter med en anden etiket end ens egen skulle kunne være noget for "os". Men vi bilder os faktisk ind (og oplever) at meget af det, vi laver i felten fint kan være noget for mange andre. Når de først oplever det, ved at det altså først er lagt tilrette og "serveret" i en kontekst, der virker rigtig.Jeg repræsenterer DN Roskilde, der selv står for nogle projekter ogBoserup Stævningslaug, som er på vej ind i en ny fase ogDNs Naturplejenetværk, som er landsdækkende, og har ambitioner om i 2024 at etablere åbent tilgængelig hjemmeside med info om aktiviteter og projekter forskellige steder.Jeg håber og tror at vi og naturen og nogle grupperinger, der ikke har opdaget det endnu, kan få gavn og glæde af nogle synergier, som det ser ud til at I ambassadører har potentialer til at være med til at fremelske.Kontakt: Bjørn Petersen Roskilde@dn.dk

Bjørn Petersenfor 3 år siden Roskilde Golfklubs miljøudvalg vil og kan godt gøre noget for natur / biodiversitet på de arealer, golfklubben lejer af Roskilde kommune.Fuglekasser, insekthoteller og små pletter / store bede med såede blomster.De er meget gode til at fortælle at de er meget gode, men det springer u øjnene at biodiversiteten er meget lav på langt det meste af spilleområdet; OGSÅ rough og semirough, som ellers sagtens kunne drives naturvenligt. Der ER andre golfbaner, hvor det går langt bedre.De siger selv at det er svært at få accept fordi golfspillerne klager, hvis det er svært at finde deres kugler i lidt højere vegetation. Den hurdle kan kommunen hjælpe med.Også beset hen over landskabet ligner området mere en lidt for gammeldags park, end noget der har noget naturværdi eller -karakter.Det er et ret stort areal af kommunens ejendom, som golfklubben lægger beslag på, og driver på en generelt set naturforarmende, ikke -forbedrende måde. Det er ærgerligt, og burde ikke være nødvendigt, når man tænker på, hvordan visse andre golfklubber faktisk -mere eller mindre nødtvungent- formår at tilpasse drift og design til nogle vilkår / betingelser, der tilgodeser et mere naturligt udtryk og nogle flere arter.Politikerne bør som forvaltere af kommunens ejendom stille nogle mere natur-positive krav til forpagteren. Vilkårene er vel til forhandling en gang imellem, selvom golf får en mere servil behandling end andre forpagtere.Krav kan fx handle om ændret slåning af roughs og semiroughs og meget gerne græsningspleje istedetfor den intensive motoriserede slåning og bladblæsning og hvad der ellers bidrager til at fordrive arter som konkurrerer med golfspillere. Også andre krav må efter nærmere overvejelse kunne komme på tale. Ihvertfald til forhandling / konstruktvt samarbejde.Der er desværre også stadig brug for at gøre det meget klart (også for gæstespillere mm) at roskildensere og andre fodgængere og cyklister IKKE er Uvelkomne, men selvfølgelige brugere af kommunens arealer. . . - Det er jo golfklubben, der er (ganske vist betalende) gæst på kommunens = borgernes fælles ejendom, og ikke omvendt.PS: Nålen på kortet står helt forkert. Jeg ved ikke hvorfor.

Bjørn Petersenfor 2 år siden DN Roskilde vil såmænd bare takke for en fornuftig og vel afbalanceret strategi. Vi ser frem til at den stille og roligt lægger linjer ud for en frugtbar udvikling af byens liv - på mange måder. Vi opfordrer til ikke at lade sig skræmme af den verserende skræmmekampagne. Vi hæfter os bl a ved at mange fabler om "bilfri". Mens strategien sagtmodigt foreslår at alle slags færdsel har adgang o skal foregå på fodgængeres præmisser. Har man læst og tænkt hvad det betyder, er det næsten lidt uhyggeligt, hvis man skal tro på at folk er rasende over DET. Og så glæder DN Roskilde sig over mange andre gode ideer og principper, der desværre er blevet overdøvet temmelig meget i den (undskyld): Hysteriske og tunnelsynede offentlige debat, der har taget den offentlige opmærksomhed væk fra andre mindst ligeså vigtige aspekter.

Bjørn Petersenfor 2 år siden

Bjørn Petersenfor 3 år siden Fællesskab om et projekt med både praktiske og teoretiske opgaver som kan give stolthed og anerkendelse har stor potentiel velfærdsværdi. Der ligger en ide og simrer om en delvist borgerdrevet medicinhave til formidling af levende fortidsminder fra / om klosterlivet, der jo har været en vigtig del af Roskildes idetitet. Der findes stadig nogle interessante vildtlevende reliktplanter i kvartererne omkring domkirken, men ingen bevaret eller rekonstrueret klosterhave, ligesom ved Esrum kloster og mange andre steder. Selve ansvaret for kontinuitet kan ikke så godt ligge i en gruppe frivillige, selvom den historiske interesse er stor og levende blandt Roskildes (især ældre) borgere. Men med en institution som fx ROMU eller domkirken eller kommunen som tovholder, vil mange kunne bidrage og opnå fællesskabs-goder og meningsfulde opgaver tilpasset evner og tid. Og selvværd, bl a gennem den anerkendelse som fx rundvisninger for turister og / eller byens borgere kan give. En relevant placering kan fx være i et hjørne af Provstevænget. En have med levende planter og kun ganske begrænset anlæg vil ikke stride mod fredningen, men vil derimod tilføje et insektvenligt ekstraelement. (Foto: Reliktplanten Vår-brunrod på stengærdet omkrin Meyercrone)

Bjørn Petersenfor 8 måneder siden

Bjørn Petersenfor 3 år siden Jeg er blevet opfordret af andre til at foreslå disse 3:Miniskove på 2x2 m. Lyder måske mærkeligt, men de skulle kunne give fine, omend små forbedringer af lokalmiljø og bynatur. Man skal / kan måske nærmest se det som en mere divers og spændende form for bytræer. Det er klart, at med så lille et areal, bliver højden og trækronerne næppe lige så store. Og det kan måske være en fordel. Og så kan der jo være flere træ-arter sammen, med flere forskellige tilknyttede insekter og andre arter. Og nogle andre, mere varierede oplevelser af både syn, duft, lyd - og måske smag? Vil man igen hylde biodiversitet med sommerblomster i handelsgaderne, så brug ægte blomster, som bl a insekter faktisk vil kendes ved, ikke plastattrapper. Plasticsommerblomsteranretninger signalerer ikke "grøn omstilling", men "grønt hykleri" / overfladiskhed. Det er synd for alle. Skal der køre et juletog i byen, så lad det dog for pokker være et EL-juletog! Et dieseltog (eller hvad det er for et brændstof) sender et helt forkert signal i disse tider.

Bjørn Petersenfor 3 år siden Skab flere og bedre naturoplevelser gennem forudsætninger for mere "vildt" liv. 1 Kortlæg forekomster af "interessante" træer, urter, mosser, laver, svampe, insekter, leddyr, padder, krybdyr, fugle og pattedyr, - både i parker, vejsider, tage, kældre, restarealer mm. Kortlæg også levesteder med potentielt egnede kvaliteter samt geologiske og evt andre interessante naturfænomener (bla a vand). 2 Udgiv evt et kort og hæfte el lign. Ikke nødvendigvis trykt, men måske. Måske "bare" en folder med intro og link til inspiration for grundejere og andre der forvalter noget areal. 3 Skab muligheder for spredningforbindelser mellem de værdifulde og de potentielle steder. 4 Udvid de gode arealer. 5 Skab flere af dem - i konstruktivt samarbejde med grundejere og andre brugere af byen.

Bjørn Petersenfor 3 år siden En dynamisk bymidte må meget gerne være mangfoldig og broget.Færdsel og ophold i den bør være en god oplevelse, og forudsætningerne for at kunne opleve mangfoldigheden bør understøttes, ikke hæmmes. Forstyrrelser i form af "støj" bør undgås så godt som muligt. "Støj" forstået som alt, der fjerner opmærksomheden fra det, der giver byoplevelsen værdi, og tiltrækker den til noget, der ikke gør. Altså både visuel og akustisk støj, og nok ikke mindst forhold, der tvinger os som færdes og opholder os i bymidten til at fokusere opmærksomheden på noget uskønt eller "uvedkommende" der kunne ha været undværet. I modsætning til noget, der giver glæde og lyst til at identificere sig med bymidten. Eksempler på "støj" kan være * trafik, der tvinger til skærpet opmærksomhed på ikke at blive kørt ned, og hæmmer samtaler og møder mellem mennesker. * belægninger og gadeudstyr, der tvinger til at koncentrere sig om at indrette gang- og cykellinjer efter forhindringer snarere end efter attraktive oplevelser. * overdrevent opmærksomheds-påkaldende reklamer mv * og måske meget andet.... Derfor kan det være i faktisk alles langsigtede interesse med en vis standard i bymidtens æstetik, uden at det må blive stift. En slags politik, udviklet i samarbejde med aktører og interessenter om godt lys, gode lyd-forhold, arkitektur, gadeudstyrsdesign og butiksskilte, der kan understøtte bymidtens identitet og iboede æstetiske kvaliteter. Jo bedre (relativt uforstyrret af uvedkommende "støj"

Bjørn Petersenfor 3 år siden

Bjørn Petersenfor 4 år siden

Bjørn Petersenfor 2 år siden Skal høringssvar leveres til den ene eller anden af disse 2 angivne?1 Høringen foregår på viskaber.roskilde.dk, hvor du kan indsende høringssvar i hele høringsperioden. Gå til høringssiden - viskaber.roskilde.dk - den dynamiske bymidte Eller2: https://www.roskilde.dk/da-dk/demokrati-og-indflydelse/fa-indflydelse/horinger-borgermoder-og-afgorelser/afgiv-horingssvar/?hearingid=771beeda-0bea-495f-aef3-ace72252e136som man kommer til når man klikker påIndsend høringssvar ?Eller begge steder?Der ligger ét høringssvar sted nr 2. Og mange på sted 1.

Bjørn Petersenfor 3 år siden

Bjørn Petersenfor 3 år siden Biltrafikken er bymidtens værste gene. Den, der mest forstyrrer det gode liv i gaderummene. Cykling er ét af de gode alternativer, så der er mange gode grunde til at arbejde med de detaljer, der gør cykling sværere eller nemmere, alt efter hvordan man angriber "djævelen i detaljen". : for smalle cykelstier og fortove, : skilte henvendt til bilister anbragt inde på cykelstien til gene for trafikanter, som de faktisk ikke angår, : biler parkeret hen over cykelstier eller fortove. Skrid hårdt og konsekvent ind! : Uegnet belægning på ruter, der cykles meget på (og gås på af rollatorbrugere), : mangel på overdækkede cykelstativer. Våde sadler og rustangreb er nudging til ikke at cykle til byen. : irrelevante forbud(sskilte). Ofte opsat på baggrund af manglende indsigt i, hvordan cykling praktisk foregår, og hvor meget mere fleksibelt og opmærksomt, man på cykel kan reagere, og faktisk gør, end i en bil.: For stort fokus på hensyn til bilers fremkommelighed - så at der er for mange biler i bymidten til at det føles trygt at cykle. Tænk og indret "omvendt". : mange af de ensrettede gader kan sagtens becykles i begge retninger. Det vil ikke give større risici, men stille større krav til bilisters agtpågivenhed / opmærksomhed. Hvad der kun vil være godt for helheden. Ideelt: Gør cykling i alle retninger generelt tilladt i hele Roskilde. (Det vil dog kræve at man inkl. politiet sætter sig ud over den tilvante strukturelle bilisme (= det forhold at man har svært ved at tænke og forstå i andre baner end dem, man er så vant til at det føles helt naturligt).

Bjørn Petersenfor 4 år siden

Bjørn Petersenfor 3 år siden Ide fremsat i 1990-erne, men vist ikke realiseret endnu: „Giftfri Have", hvem skal det overbevise om hvad? Skulle det virkelig være nødvendigt at markere med skilte og badges, at man ikke forgifter sin have? Vi går da heller ikke rundt med emblemer med „Pletfri Strafattest" eller „Ikke Børnemishandler. Nej, dét kampagnetema er der ikke meget slag i. Så hellere nogle små skilte, som udleveres ved køb af hver dåse Roundup eller Plænerens eller hvad det nu hedderder, til at klæbe på havelågen med „Giftig Have". Det er da et budskab, der vil noget. Siger noget, der ikke siger sig selv. Fortæller, at her er nogen med en selvstændig holdning, som ikke bare snakker de toneangivende efter munden, men med åbne øjne og åben pande vælger den nemme egoismes kortsigtede løsninger og står ved det. Med større pakninger kan udleveres skilte med „Giftig Park", „Giftig Mark", „Giftig Vejrabat" og så videre. Værs'god: Ideen er til fri afbenyttelse. ❑

Bjørn Petersen

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Nye samarbejder i naturpleje

Tidssvarende krav til forpagter af golfbanerne

Tak for en fornuftig og vel afbalanceret strategi

Algade, Skomagergade, Schmeltz plads

Historisk medicinsk-botanisk have

Aktivitet i Slottet?

Forskellige detaljer

Rationel planlægning for (bio-)dynamisk bymidte

Oplevelses-æstetik

Inspirationsmateriale: Viden om cykelfremme

Orden i ide-platformen

Gælder begge høringssvar-sider?

13 dage venstre

Klima- og -miljø- og oplevelses-bevidst trafikstruktur

Støt forgrønnelse med flere samvirkende formål

Giftig have