Skovrejsning i Viby/Dåstrup
Viby/Dåstrup får snart et nyt skov- og naturområde
Første skitse til designet af skov- og naturområdet er under udarbejdelse, og vi har brug for dine idéer!
Her kan du læse mere om projektet, samt følge med i processen og bidrage med dine idéer til Partnerskovsprojektet Dåstrup skov. Det nye skov- og naturområde skal være en bynær skov for borgerne i Viby/Dåstrup med fokus på klima og CO2-optag, øget biodiversitet og at give attraktive rekreative muligheder for lokalområdet.
Dåstrup Skov

Et alsidigt design
Designet bliver en blanding af skov og mere åben natur, med plads til de lange kig over landskabets blomsterenge, krat og mere tæt beplantning og mindre vandhuller. Der skal være gode muligheder for at færdes, med omtanke for de omkringliggende naboarealer.


