Spring til hovedindhold
Desværre kan du ikke længere deltage i dette projekt, da det er blevet arkiveret

Velfærd skaber vi sammen

Hvilken fremtid drømmer du om?

Vær med til at præge den.

Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve. De bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver stor hjælpsomhed og gode relationer. Det er vi gode til i Roskilde Kommune – og i fremtiden får vi brug for endnu mere.

For fremtiden byder på nye vilkår for velfærden – flere behov, færre medarbejdere, udfordringer med trivsel. Ligesom i mange andre kommuner, skaber krydspresset en situation, hvor vi bliver nødt til at gentænke velfærden i de kommende år. Roskilde Kommune skal også i fremtiden være et alle tiders sted at bo og arbejde, både for alle dem som trives i hverdagen og for dem som har brug for særlig omsorg i livet.

Vi står over for store forandringer i vores velfærdssystem. Vi kan vente og lappeløse, eller vi kan sammen lære at gøre tingene på nye måder og skabe gode aftaler med hinanden.

Det bliver helt sikkert svært, men det kan vise sig at give os stor værdi, at vi netop inddrager flest muligt og på nye måder. Plejer skal ud, og nysgerrighed og tilpasningsevne skal ind.

Alle har et ansvar for at skabe det samfund, vi ønsker. Så kom med dine gode ideer til, hvordan vi sammen gennem konkrete initiativer kan styrke trivsel og fællesskaberne, måske du har gode erfaringer, som kan bruges andre steder.

Vi er overbeviste om, at vi kan skabe nye muligheder, hvis vi hjælpes ad. Byrådet er nysgerrig på dit perspektiv og dine erfaringer. 

Hvordan kan du være med til at forme kommunens fremtid?

Kom og deltag i en workshop på Rådhuset. Læs mere om tid og sted i tilmeldingen nedenfor. 

Faser

Faseoversigt
Fase 2: Bidrag på Viskaber.Roskilde
Bidrag på Viskaber.Roskilde
Fase 3: Udarbejdelse af udkast til vision
Udarbejdelse af udkast til vision

Baggrund

29. august 2023 22.00 - 27. december 2023 23.00

Roskilde Byråd lægger op til dialog om en ny vision frem mod 2030. Fremtiden byder på udfordringer, også for Roskilde Kommune. Dem ønsker vi at imødegå rettidigt, så vi kan skabe de bedst mulige løsninger sammen med medarbejdere, borgerne og frivillige, private og offentlige aktører.

Men hvorfor byder fremtiden på flere udfordringer? 

Vi får flere børn og ældre i Roskilde Kommune, som har brug for mere pleje og omsorg. Samtidig oplever mange mennesker ensomhed eller dårlig trivsel. Flere børn og voksne har handicap eller psykiske problemer, der kræver specialløsninger.

Samtidig er der mangel på arbejdskraft og kommunen skal prioritere de mange ønsker fra borgere og lokalsamfund inden for en ansvarlig økonomisk ramme.

Hvordan kan vi sammen gentænke velfærden? 

Ligesom i mange andre kommuner, skaber krydspresset en situation, hvor vi bliver nødt til at gentænke velfærden i de kommende år. Roskilde Kommune skal også i fremtiden være et alle tiders sted at bo og arbejde, både for alle dem som trives i hverdagen og for dem som har brug for særlig omsorg i livet.

Vi står over for store forandringer i vores velfærdssystem. Vi kan vente og lappeløse, eller vi kan sammen lære at gøre tingene på nye måder og skabe gode aftaler med hinanden.

Det bliver helt sikkert svært, men det kan vise sig at give os stor værdi, at vi netop inddrager flest muligt og på nye måder. Plejer skal ud, og nysgerrighed og tilpasningsevne skal ind. Alle har et ansvar for at skabe det samfund, vi ønsker.

Kan vi samarbejde på nye måder?

Vi skal bruge mere energi på relationer og muligheder for den enkelte, end i rettigheder og myndighed. Vi skal vænne os til at tage medansvar og til at skrue ned for paragrafferne. Mange opgaver kræver faglighed og særlig viden at kunne levere og det skal fortsat leveres af kommunen. Men er der opgaver som kan løftes af hjælpsomme og engagererede borgere? Frivillige? Naboer? Lokale netværk?

Hvad vil det kræve af os? 

Roskilde Kommune har en lang og stærk tradition for frivillighed og stærke fællesskaber; i lokalsamfund, i kultur- og idrætsforeninger, organisationer og i erhvervslivet. Kan det udvikles yderligere? Kan institutioner og civilsamfund arbejde sammen på nye måder for at styrke trivsel og omsorg? Og hvad vil det kræve af os?

Skal vi lykkes med forandringen, kræver det at alle i Roskilde Kommune – borgere, politikere, virksomheder, foreninger, organisationer og medarbejdere – arbejder sammen på nogle nye måder og finder ind i nogle nye roller.

Det ønsker vi en åben dialog om for at få input. Målet er at Roskilde Byråd senest i juni 2024 har vedtaget en vision for vores velfærd, der rækker frem mod 2030.

Hvordan kan du være med til at forme kommunens fremtid?

Kom og deltag i en workshop på Rådhuset. Læs mere om tid og sted i tilmeldingen nedenfor. 

Kommende og igangværende begivenheder

    0 events have loaded.
    Der er ingen kommende eller igangværende begivenheder planlagt i øjeblikket.

    Tidligere begivenheder

    2 events have loaded.