Spring til hovedindhold

Trekroners skovbælter

Hvordan skal Trekroners skovbælter bruges, passes og udvikles?

Veje og Grønne områder beder om Trekronerboernes synspunkter.

Skovbælterne i Trekroner udgør sammen med bebyggelsernes placering i det naturlige terræn og det slyngede vejforløb hovedgrebet i hele bydelens unikke karakter.

I Trekroner Vest er bælterne snart 30 år gamle og i Trekroner Øst ca. 10 år gamle og har i begge områder vokset sig frodige og alsidige. Langtidsmålet for skovbælterne er at der står en blanding af store egetræer øverst, et mellemlag af andre træarter og en underskov af buske.

Roskilde Kommune vil gerne invitere Trekroners borgere ind til dialog om hvordan skovbælterne skal passes og hvad rammerne for brugen af skovbælterne bør være.

Faser

Faseoversigt
Fase 2: Indsamling af indput
Indsamling af indput
Fase 3: Tilretning af plejeplan og videre proces
Tilretning af plejeplan og videre proces

Baggrund

15. maj 2024 22.00 - 1. oktober 2025 22.00

I Foråret 2024 blev der afholdt en workshop/borgermøde om skovbælterne i Trekroner. Den blev gennemført som en skovvandring gennem skovbælterne nord for og syd for Munksøgård, hvor der var indlagt 5 stop med beretning og dialog. Grundejerforeningerne i Trekroner Vest var inviterede og der var annonceret på lokale Trekroner Facebooksider. Skovvandringen gik på kryds og tværs gennem skovbælterne, gennem krat og under grene med mange gode naturobservationer og refleksioner undervejs.

Skovvandringen blev holdt for, at naboer og forvaltning sammen kunne se på og drøfte hvordan forvaltningen vedligeholder skovbælterne, se eksempler på hvordan naboer anvender skovbælterne og for at give naboer og andre interessenter mulighed for at indgå i dialog omkring tankerne bag nuværende drift og brug.

Efter skovvandringen fulgte en længere proces i forvaltningen og politisk, med udarbejdelse og vedtagelse af Principper for drift af kommunens grønne arealer - mere biodiversitet og natur. Med den endelige vedtagelse i marts 2025 af principperne, er forvaltningen nu klar til at tage fat i det forsatte arbejde med skovbælterne.