
Helhedsplan for Østervangscenteret
En ny helhedsplan for Østervangscenteret skal de kommende år forandre området på hjørnet af Østre Ringvej og Astersvej. Helhedsplanen er pt. sat i bero og afventer beslutning om kommende plejecenter i området.
Lokalt samarbejde om ny helhedsplan
Roskilde Kommune har sammen med rådgiverne Adept og Viatrafik udarbejdet en helhedsplan for Østervangscentret i Roskilde Sydby. En lokal følgegruppe med repræsentanter fra Østervangsskolen, Klub Midt, Børnehuset Hobbitten og Jakobskirken har fulgt arbejdet og er kommet med idéer og forslag undervejs i processen.
Et byrum for fællesskabet med sikker færdsel
Helhedsplanen bygger grundlæggende på en idé om at skabe et livligt, trafiksikkert og grønt offentligt rum i et nyt midtpunkt for hele det omkringliggende kvarter. Det nye byrum skærmes mod Østre Ringvej af tre bebyggelser af varierende højde. Der etableres detailhandel og publikumsvendte erhverv i stueetagerne vendt mod byrummet, og parkering etableres i kælder under bebyggelserne, dog med terrænparkering til bl.a. detailhandel.
Efter ønske fra følgegruppen arbejdes med at etablere en musikpavillon centralt i byrummet, hvor kirke, skole, klub og børnehus kan optræde med musik og andre indslag. Det foreslås at åbne Østervangsskolens nordlige skolegård mod det nye byrum og give adgang for andre brugere uden for skolens og klubbens åbningstid. Der etableres en grøn korridor til Granlyskoven gennem Østervangsskolens idrætsanlæg, der udvikles med nye faciliteter.
Helhedsplanen har haft stærkt fokus på trafiksikkerhed særligt for Østervangsskolen og Børnehuset Hobbittens børn og unge. Trafikløsningen etablerer et lukket kredsløb i bydelen uden gennemkørende biler. Astersvej ensrettes for at forbedre sikkerheden ved afsætning/afhentning af børn, tunnelen under Østre Ringvej opgraderes, adgangen på cykel til området forbedres, og der fokuseres på sikre krydsninger af veje i området.
Helhedsplanen i bero
Efter vedtagelsen af helhedsplanen har Roskilde Kommune og den private grundejer forhandlet om at realisere projektet. Stigende bygge- og materialeomkostninger har påvirket projektets udgifter betydeligt, mens indtægterne ikke er fulgt med, og det har derfor ikke været muligt at finde en samlet løsning, hvor salget af byggeretter ville kunne finansiere de nødvendige investeringer i områdets infrastruktur og offentlige rum. På trods af velvilje fra både Roskilde Kommune og den private grundejer i området og undersøgelse af alternative veje til en realisering, har spændet mellem udgifter og indtægter været for stort til, at der kunne indgås en aftale.
Parterne er derfor blevet enige om, at helhedsplanen for Østervangsbyen foreløbigt sættes i bero, og at dialogen genoptages, når der er fundet afklaring på spørgsmålet om udvikling af helhedsplanens etape 2 med nyt plejecenter, antageligt i 2026-2027. En samlet udvikling af helhedsplanens etape 1 og 2 kan kan ændre den økonomiske ramme for projektet og dermed gøre den mulig at realisere som et samlet projekt.
Plan- og Teknikudvalget besluttede ovenstående på mødet d. 7/1-2025. Læs hele sagsfremstillingen på mødet (punkt 8) her.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til helhedsplanen, kan du kontakte projektleder Nikolaj Avlund på tlf. 23 62 08 23 eller mail: nikolajam@roskilde.dk
Faser
Offentlig høring
I denne fase har vi brug for dine ønsker, idéer og forslag til viderebearbejdning af Helhedsplan for Østervangsbyen.
Vi vi vil særligt gerne høre dine idéer til disse temaer, men andre er også velkomne:
- Byrum for fællesskabet: Hvad skal der til for at de nye byrum bliver livlige, trygge og bidrager til fællesskabet i bydelen?
- Faciliteter til leg, idræt og arrangementer: Hvilke faciliteter er der brug for i området, hvordan kan vi tilgodese flere brugergrupper og hvordan sørger vi for at anlæggene også benyttes ud på aftenen?
- Det grønne ind i bydelen: Hvordan skal grønne elementer tænkes ind i bydelen og hvordan skaber vi den bedste sammenhæng til f.eks. Granlyskoven?
Skriv alle dine idéer og ønsker nedenfor. Kom gerne med konkrete idéer ift. indretning af helhedsplanens forskellige delområder. Du kan også kommentere eller "like" din nabos idéer.
For at oprette en idé og kommentere på andres, skal du først oprette en bruger med navn og e-mail (klik på "Registrer dig" øverst i højre hjørne). Alle indkomne idéer behandles som led i arbejdet med helhedsplanen. Du kan bidrage med dine idéer her på siden indtil 4. december 2022 (høringsfristen er blevet ændret fra oprindeligt 3. november).
Der afholdes borgermøde om helhedsplanen på Østervangsskolen d. 25. oktober 2022 kl. 19.00-21.00.
46 ideer
Filtre
Idéer i alt: 46Kommende og igangværende begivenheder
Tidligere begivenheder
Begivenhedsdato: oktober 25., 2022 fra 17:00 til 19:00.
Østervangsskolen
