Nyt samlingssted i Gadstrup
Nyt Samlingssted i Gadstrup er "arbejdstitlen" for det projekt, der er igang med at etablere et fælles kulturelt mødested for alle borgere i Gadstrup og omegn. Rent fysisk vil det blive en del af Gadstrup Skole, hvor kulturskolen og folkebiblioteket rykker ind, og dørene åbnes for civilsamfundets aktiviteter. Placeringen på skolen samler en stor del af fritidstilbuddene i Gadstrup på Fritidsstrøget samtidigt med, at det skaber nye muligheder for både eksisterende såvel som de nye institutioner, der flytter ind.
Denne side vil formidle nyheder, workshops og informationer om processen dertil. Hjælp os meget gerne med at dele kendskabet til den.
Projektet er støttet af Nordea-fonden med 13.8 mio.
Faser
Fra idé til vision
Fra idé til vision
Første spirende idé kom i forbindelse med, at Gadstrup og Snoldelev blev udnævnt til Zebraby 2019-2020. Zebraby-projektet gik ud på at udvikle lokalområdet gennem borgernes egne idéer, ønsker og fællesskaber. Børn, unge, voksne og lokale aktører blev inviteret til at bidrage med deres tanker om fremtidens Gadstrup.
Blandt de idéer, der hurtigt tegnede sig, var muligheden for at flytte biblioteket tættere på skolen, og skabe et kulturhus eller værested, hvor mennesker på tværs af generationer kunne mødes. Det blev også ønsket et sted, hvor børn og unge kunne mødes efter skole, dyrke fællesskaber og være sammen i deres fritid. Det udmøntede sig bl.a. med etableringen af Fritidsstrøget (2022), som fungerer som en stor, grøn aktivitetskorridor, der bl.a. forbinder Gadstrup Skole, Ramsøhallen og børnehaven Svanen.
Siden blev det besluttet, at Kulturskolen Roskilde skulle etablere en satellit i Roskilde Syd. Dermed opstod første konkrete idé til at samle bibliotek, kulturskole, skole og klub på én matrikel på Gadstrup Skole for at styrke et samlet fritidstilbud for Gadstrup og omegn.
For at komme fra idé til konkret projekt gik en del af forarbejdet ud på at sikre, at der var plads til alle. Sideløbende blev projektets DNA diskuteret, og i 2025 blev flere workshops med borgere, elever og medarbejdere afholdt, og visionen blev udklækket.

Projektet "Nyt samlingssted i Gadstrup" handler om meget mere end at flytte funktioner fra én bygning til en anden. Ambitionen er at skabe et levende samlingssted, hvor kultur, læring og fællesskab går hånd i hånd, og hvor der skabes nye muligheder for deltagelse, aktiviteter og møder mellem mennesker. Det skal være et sted, hvor mennesker samles på tværs af alder, interesser og hverdag.
Den overordnede vision
Visionen er et fælles, centralt mødested og levende kultursted for alle borgere i Gadstrup og omegn. Det skal bygge bro mellem skole og fritid, være et imødekommende samlingssted og fremme demokratisk og kulturel dannelse. Stedets liv og aktiviteter skal løftes i samspil med civilsamfundet. Projektet lykkes ved at flytte sammen, tænke nyt, tale sammen, åbne dørene for deltagelse og involvering, og skabe en ny fælles kultur og identitet.
Kultur tæt på hverdagen
En af projektets vigtigste ambitioner er at bringe kultur endnu tættere på børn og unges hverdag. Med øget adgang til litteratur, musik, kunst og kreative aktiviteter som en del af deres skoledag og med lavt dørtrin til fritiden.
Samtidig bliver samlingsstedet et kulturelt mødested for hele lokalområdet. Her kan alle generationer deltage i arrangementer, aktiviteter og fællesskaber, der styrker både den kulturelle dannelse og det lokale sammenhold. Til ex. vil folkebiblioteket smelte sammen med skolebiblioteket til et fælles bibliotek, hvor såvel elev som voksen kan låne bøger samtidigt.
Fra bruger til medskaber
Det nye samlingssted inviterer til, at man kan være medskaber. Derfor er frivillighed, medskabelse og lokalt engagement en central del af projektet. Ambitionen er bl.a. at etablere frivillige husværter, som kan være med til at skabe liv og tryghed. Herudover kan borgere også komme og afvikle egne tiltag, som ex. brætspilsaften.
Har du lyst til at være med til at forme fremtidens samlingssted? Så kan du læse mere på siden "Vil du være med?"
Begivenheder
Kommende og igangværende begivenheder

Begivenhedsdato: oktober 20., 2026 fra 15:00 til 18:00.
Ramsømaglevej 17C
14 / 80 deltagere
Tidligere begivenheder

Begivenhedsdato: juni 3., 2025 fra 06:00 til 07:30.

Begivenhedsdato: juni 4., 2025 fra 08:00 til 09:30.

Begivenhedsdato: juni 11., 2025 fra 15:00 til 18:00.

Begivenhedsdato: juni 12., 2025 fra 08:00 til 09:30.

Begivenhedsdato: november 26., 2025 fra 16:00 til 19:00.

