
Mads Brøndby Tiedt•for 3 år siden Jeg er beboer i Bifaldet, samt ivrig bruger af alt hvad Musicon kan byde på. Både de eksisterende tilbud og de events der popper op i løbet af året.Jeg har Roskilde i blodet, og i særdeleshed Roskilde Festival, som jeg har deltaget i, on and of siden 1976. Jeg har tidligere været frivillig, men de seneste mange år kun deltaget som engageret gæst. Jeg har boet i Bifaldet siden først indflytning, og er komplet forelsket i Musicon som område, både for hvad det er og endnu mere for alt hvad det kan blive.Områdets udvikling har frem til nu været båret af alle de fantastiske, og engegerede forretningsindehavere og ildsjæle. Selvfølgelig støttet i opstarten af Musicon sekretariatet, og kommunens visioner for området. Men noget har manglet i ligningen, den helt åbenlyse katalysator for udvikling, innovation, kreativitet, kunst, kultur, musik og fælleskab - Roskilde Festival. Ja der kom en højskole, men det er ligesom ikke nok. "Onde tunger" vil påstå at Roskilde Festival ikke er så knyttet til byen mere, men her er chancen jo - at etablere sig i et aktivt område, med en ånd der ligger så tæt på grundværdierne for Festivalen. At investere, udvikle og understøtte de små aktører, som frem til nu, har kæmpet som små græsstrå, op igennem betonen - som har skabt liv, men som også godt kan bruge hjælp og støtte. Her er en fantastisk chance for at knytte bånd mellem en innovativ kultur institution, og et lokalt miljø som er født af samme ånd. I min optik er dette en helt unik mulighed, for begge parter. Her kan virkelig skabes noget til glæde for alle, i hele området, og ikke kun hal 9 og 7. Her er alle muligheder for at skabe synergier til glæde for alle, samt at knytte endnu tættere bånd mellem området og naboen. Roskilde Festival har i mange år været nabo, men ikke helhjertet aktør på Musicon.Det håber jeg de laver om på nu, gennem lydhør dialog med især de lokale aktører, brugere og beboere. For selvfølgelig skal de flytte ind på området, investere i området og understøtte liv og udvikling, inden for alle områder af kunst, kultur og innovation. Men de skal også skabe plads, trække mennesker til og måske endda inddrage området i selve afviklingen af festivalen, som f.eks. First Days aktiviteter eller område for frivillige. Roskilde Festival skal vide at de er mere end velkommen på Musicon, men også at alle involverede forventer dialog, åbenhed og et engageret samarbejde om at løfte området til de næste stadier. Stedet har vist at det kan trække mange mennesker, til de rigtige arrangementer, men også at der er plads til at prøve nyt af. Mit håb er at alle vil tænke stort, både fysisk og kreativt, men også bredt og kreativt, samt med åbne sind.