
Fremtidens affaldsplan
Affaldsplan 2025
Klima- og Miljøudvalget blev den 7. marts 2024, orienteret om igangsættelse af arbejdet med udarbejdelse af ny affaldsplan 2025 for Roskilde Kommune.
Den nye affaldsplan skal sætte rammerne for de næste 12 års udvikling på området, og sikre at Roskilde Kommune fortsat har høje ambitioner når det kommer til affaldshåndtering.
Lad os høre dine tanker og ideer
Her på siden kan alle interesserede være med til at forme fremtidens affaldsplan gennem deres ideer eller ønsker til affaldsområdet i Roskilde Kommune.
Ønsker du flere initiativer nær dig med fokus på direkte genbrug? Det kan også være forslag til teknologiske løsninger, der letter arbejdet med indsamling af affald. Eller vil du gerne have mere viden om, hvordan du kan sortere bedre hjemme hos dig?
Du kan skrive alle dine ideer og tanker på siden fra den 8. marts 2024 til den 12. april 2024.
De input vi modtager, vil indgå i udviklingen af affaldsplanens vision, temaer og indsatser. Vi har allerede opsat fire relevante temaer, som du kan tage udgangspunkt i eller bruge som inspiration. Du kan læse om dem under ’Baggrund’.
Du er selvfølgelig også velkommen til at sende forslag og ideer ind, som ikke falder inden for de temaer, vi har opsat.
Faser
Høringsfase og borgermøde
Høring for Affalds- og ressourceplan
Udkast til Affaldsplanen vil blive sendt i 8 ugers offentlig høring fra den 6. januar 2025 til den 3. marts 2025.
Du kan se 1. udkast af Affalds- og ressourceplanen på høringssiden, samt indsende høringssvar.
Det kan du gøre her: Forslag til Affalds- og ressourceplan 2025-2030 for Roskilde Kommune - Roskilde Kommune
Borgermøde:
Borgermøde omhandlende 1.udkast af Affalds- og ressourceplanen for Roskilde Kommune 2025-2030 bliver afholdt mandag den 10. februar 2025 i Byens Hus kl. 19:00 - 21:00. For flere detaljer, samt tilmelding, se siden her: Borgermøde vedr. Affalds- og ressourceplan 2025-2030 for Roskilde Kommune - Roskilde Kommune

