
Tidsplan for FolkeLab
Tidsplan for FolkeLab
• Efteråret 2023 - 31. december 2025: Testperiode for Folkeoplysningens Laboratorium,
hvor forskellige formater og eksperimenter med nye aktiviteter og samarbejder afprøves.
• Forår 2024: Eksperimenter udtænkes i lokale laboratorier. Alle Aftenskoler og foreninger inviteres til events i syd, midt og nord.
• Maj 2025: Eksperimenter i Folkeoplysningens Laboratorium skal være afsluttet.
• Sommeren 2025: Afholdelse af et fælles opsamlingsmøde med aftenskoler og foreninger
om foreløbige erfaringer og resultater med Folkeoplysningens Laboratorium.
• Juni-nov 2025: Opsamling og kommunikation af resultaterne.
Faser
Ambassadører rekrutteres
Søges: AMBASSADØRER til ’Folkeoplysningens Laboratorium’
Har du erfaring med folkeoplysningsområdet enten som frivillig eller ansat? Og vil du være med til at prøve noget nyt og skabe de bedste rammer for at folkeoplysningsområdet kan nytænke og teste nyt? Så er det dig, vi har brug for, når Folkeoplysningens Laboratorium sættes i søen fra december i et samarbejde mellem Folkeoplysningsudvalget og Byens hus Roskilde.
Vi har brug for dig
Måske har din forening eller aftenskole allerede en god idé, måske har du selv prøvet noget, der var anderledes eller måske vil du bare gerne være med dér, hvor der udvikles og eksperimenteres. Uanset din motivation vil du blive en del af et hold med højt til loftet og en vigtig opgave foran sig.
Hvad skal der ske?
Sammen skal vi skabe rammerne omkring et laboratorium, hvor det er nemt at teste og trygt at springe de gængse rammer og vanetænkning.
Målet er dels at afholde en række mindre lokale arrangementer rundt omkring i kommunen i løbet af foråret 2024 og dels at understøtte de ideer og eksperimenter, der tager form.
Arrangementerne skal motivere aftenskoler og foreninger til nye måder at lave folkeoplysning på. De eksperimenter, der udtænkes skal måske efterfølgende bakkes op og hjælpes i mål. Måske kan de selv. Det får vi at se.
En ambassadør-opgave i løbende udvikling
Opgaven som ambassadør er derfor heller ikke defineret 100 procent og du skal være med til at udfylde rollen med det, du selv synes, der er brug for. Sammen hjælper vi hinanden til at laboratoriet får gennemført flest mulige tests og forsøg i perioden juni 2024 til maj 2025.
Ambassadørerrollerne vil spænde bredt lige fra projektleder på eksperimenterne, facilitator for møderne og sparringspartner for organisationerne til formidler udadtil. Der er frie rammer for at vælge og sammensætte opgaver der passer lige præcis til din profil. Det vigtigste er, at ambassadørerne sammen står for at samle og drive projektet. I vil være bindeleddet, limen eller mørtlen der gør projektet dynamisk og kollaborativt.
Tidsforbrug
Om du kun vil være med i starten, midten eller slutningen er op til dig. Det er planen løbende at rekruttere flere ambassadører og vi forventer en udskiftning undervejs.
I første omgang søger vi 5-10 personer, der vil være medskabere på at udtænke opstarten. Det vigtigste er derfor, at du synes det lyder spændenden og kan sætte tid af til 4 fysiske møder i løbet af december og januar, samt deltage ved opstarts-eventet den 25. januar og minimum ét lokalt arrangement – gerne tæt.
Vil du vide endnu mere eller tilmelde dig
Der vil være infomøde d. 20/11 kl. 12 her på platformen for interesserede. Online borgermøde | CitizenLab (roskilde.dk)
I kan skrive til folkelab@roskilde.dk hvis I er interesseret.

Bliv ambassadør
7 frivilligeKunne du tænke dig at blive ambassadør i dette projekt? Skriv dig op her med det samme
Der vil være infomøde d. 20/11 her på platformen her: Online borgermøde | CitizenLab (roskilde.dk)
Du kan også skrive til clemenssoe@roskilde.dk hvis du vil høre mere.
Kommende og igangværende begivenheder
Tidligere begivenheder

Begivenhedsdato: november 14., 2024 fra 16:00 til 19:00.
3 deltagere

Begivenhedsdato: august 14., 2024 fra 15:30 til 19:00.

Begivenhedsdato: maj 29., 2024 fra 15:30 til 18:00.
Tofthøjvej 3

Begivenhedsdato: maj 21., 2024 fra 15:30 til 18:00.
FJORDGLIMT CAFÉ og KULTURHUS

Begivenhedsdato: maj 15., 2024 fra 15:30 til 18:00.
Roskilde Festival Højskole
