
Boserupkilen
Udvikling af bynær natur
Boserupkilen er en del af den Den Grønne Ring omkring Roskilde, og området er med til at sikre let adgang til naturen. Boserupkilens vision er at skabe en grøn, forbindende kile mellem Roskilde og Svogerslev og fra Boserup Skov i nord til Holbækvej i syd. De tidligere landbrugsarealer udvikles etapevis, med fokus på naturforbedrende tiltag, landskabskvaliteter og adgang.
Kilen er opdelt i en vestlig og en østlig del, og den udvikles løbende i samspil med nære naboer og øvrige interessenter og besøgende.


Konceptuelt oversigtkort, udarbejdet af Opland landskabsarkitekter.
Kortet viser overordnet potentialerne for at udvikle våde og tørre naturtyper. Kortet viser også relationen til eksisterende, offentlige naturarealer.
Åben for deltagelse
Faser
Svogerslev nord, nord-øst
Arealerne nord for Svogerslev samt Dømmes mose indeholder både en beskyttet sø og mose, biodiversiteten vil her blive forbedret ved naturpleje af områderne. Området rummer også et spændende landskab, med varieret vegetation, gravhøjen Dømmeshøj samt spændende rumligheder og udsigt over landskabet. Forvaltningen har en ambition om at løfte naturkvaliteterne i området og give borgerne adgang til deres lokale nær-rekreative natur
Forvaltningen lægger op til naturgræsning i store dele af området for netop at understøtte de lokale naturværdier. Skønt der er fri fladefærdsel i de kommunale indhegninger, skal det være muligt at komme ud i naturen på veletablerede stier, uden for foldene.
På baggrund af den store rekreative brug af Dømmes mose, til b.la hundeluftning, vil forvaltningen gerne indgå i en dialog, om interessen for en hundeskov på de tidligere landbrugsarealer øst for mosen. Etableringen af et areal ved Svogerslev, hvor hundeejere kan slippe sin hund løs, er et potentielt greb i den rekreative brug af de nye tilgængelige arealer. Arealet skal give mulighed for at hunden kan løbe frit, uden at påvirke faunaen, samt skabe rammen for et socialt samlingspunkt. Arealet skal kobles op på det øvrige stinetværk, så det er muligt at forsætte turen ud i landskabet. Der skal ligeledes planlægges for alternative veje omkring arealet.

