Landsbystrategi for Vor Frue, Kamstrup, Darup, Øde Hastrup og Tjæreby
Plan- og Teknikudvalget har i maj 2026 igangsat arbejdet om en ny landsbystrategi. Landsbystrategien omfatter Vor Frue, Kamstrup, Darup, Øde Hastrup og Tjæreby og skal sætte en fælles, langsigtet retning for områdets udvikling. Samtidig skal strategien tage højde for landsbyernes forskellige identiteter, kvaliteter og lokale forhold.
Landsbystrategien skal fungere som et styringsværktøj for den fremtidige udvikling. Den skal blandt andet sætte retning for mobilitet, det gode landsbyliv, fællesskaber og rekreative muligheder samt skabe et fælles grundlag for kommunens og lokalsamfundenes videre arbejde.
Landsbyerne ligger tæt på Roskilde, men har forskellige forudsætninger og udviklingsmuligheder. Strategien skal derfor både behandle fælles temaer og give plads til løsninger, der tager udgangspunkt i landsbyerne.
Vor Frue er med knap 700 indbyggere det største af de fem bysamfund. Landsbyen ligger cirka to kilometer syd for Roskilde og tæt på Køgevej. Vor Frue og landsbyerne omkring ligger i dag inden for støjkonsekvenszonen, hvilket begrænser muligheden for udvikling. En revision af zonen afventer.
Strategien skal se på, hvordan forbindelserne og sammenhængene mellem landsbyerne og det omkringliggende landskab kan styrkes. Det gælder blandt andet mobilitet, adgang til naturen og mulighederne for lokale mødesteder, fritidsliv og fællesskaber.
Tidlig inddragelse og dialog
På denne side kan du løbende følge med i processen for den samlede landsbystrategi for Vor Frue, Kamstrup, Darup, Øde Hastrup og Tjæreby. Inden udarbejdelse af landsbystrategien vil der være en tidlig inddragelse af borgerne ved en borgerworkshop og igennem denne digitale dialogplatform.
Den 29. september 2026 afholdes en borgerworkshop med mulighed for, at alle borgere kan give deres input til landsbystrategien. Der er åbnet for, at borgere kan dele bemærkninger under fanen ’Borgerworkshop og offentlig dialog’ frem til den 24. november 2026.
Plan- og Teknikudvalget vil på udvalgsmøde i december drøfte det videre arbejde med landsbystrategien. Udvalget vil blive præsenteret for borgernes bemærkninger og input.
Den kommende landsbystrategi vil blive sendt i offentlig høring og der vil i forbindelse med høringen også blive afholdt et borgermøde.
Følg med i den videre proces
Projektet er opdelt i de faser, du kan se nedenfor. Dette kan du bruge til løbende at holde dig orienteret om, hvor i processen projektet er. Det skal bemærkes, at alle datoer i faserne er foreløbige.
Faser
Borgerworkshop og offentlig dialog
I denne fase har du mulighed for at give dine bemærkninger til, hvad du synes er vigtigt det kommende arbejde med en ny samlet landsbystrategi for Vor Frue, Kamstrup, Darup, Øde Hastrup og Tjæreby.
Skriv dine input og kommentarer nedenfor. For at oprette et input/kommentar, skal du først oprette en bruger med navn og e-mail (klik på "Registrer dig" øverst til højre).
De indkomne bemærkninger her på dialogplatformen behandles forud for en opfølgende politisk drøftelse i Plan - og Teknikudvalget. Du kan bidrage med dine input/kommentarer her på siden helt indtil den 24. november 2026.
Undlad at skrive følsomme personoplysninger i kommentarfeltet (fx helbredsmæssige oplysninger, politisk eller religiøs overbevisning).
Vedhæftet er materiale fra borgermødet afholdt d. 29. september 2026.
Orienter dig yderligere her:

