Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Roskilde Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Roskilde Kommune Hjem
  • Hjem
  • Borgerforslag
  • Begivenheder
  • Alle input
  • Om

liv Kure

Medlem siden 9. juni 2022

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 2 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Bedre sikring for cyklister på Østrupvej

liv Kure•for 4 år siden Vejen fra Gundsømagle til Østrup er livsfarlig at cykle på. Biler kører helt tæt på én, fordi de ikke holder tilbage, når der kommer modkørende (og det gør der jo hele tiden på den travle vej). Biler forsøger at knibe sig forbi cyklister på den smalle vejbane. Og der køres med 80 km/t ! Kunne man male de samme striber på strækningen til Østrup, som man har gjort nogle steder imellem Østrup og Sengeløse samt på Holmevejen? Jeg synes faktisk det har hjulpet med trygheden for cyklister på Holmevej efter de striber kom. Og det ville også være rart, at hastigheden hele vejen til Østrup blev sænket til 60 km/t.Der er etableret en mærkelig "helle" midt på vejen og en kort cykelsti i retning mod Gundsømagle lige udenfor Gundsømagle på strækningen. Jeg forstår ikke formålet, men den øger i hvert fald risikoen for cyklister, da biler stadig overhaler ved "hellen" i retning mod Østrup (og det er der altså IKKE plads til) og hvorfor tvinges cyklister til at stoppe op for at komme videre ind mod Gundsømagle hvor den lille cykelsti stopper? Det er ikke en vej børn må cykle på!

Vedr. 4d. Nye stiforbindelser til naturen omkring Gundsømagle

liv Kure•for 3 år siden Tak for den fine Helhedsplan udarbejdet for Gundsømagle. Der er mange ting jeg kan være enig i. Bl.a. behov for seniorboliger – mindre ældrevenlige huse. Det vil der i høj grad blive brug for, da mange som os i 60’erne stadig bor i byen og ønsker at blive boende, blot i noget mindre og noget mindre krævende. En forudsætning er naturligvis, at der fortsat er indkøbsmuligheder i byen og god offentlig trafik til Roskilde og København.Der er også behov for en sikker cykelsti til Veksø st., som mange benytter dagligt for at komme på arbejde i hovedstaden. En sikker og tryg cykelsti vil få endnu flere til at cykle til stationen, også i de mørke måneder. Til gavn for miljø og klima og ikke mindst helbredet for dem der cykler:).Gulddysseskoven har været et stort plus for byen, og benyttes flittigt at mange borgere. Under Corona var der næsten trængsel på skovvejene, og tydelig påvirkning af dyrevildtet på grund af den megen færdsel. Mange, også udefra, benytter skoven til mountainbike-kørsel, og der er mange ridende. Man må efterhånden finde ud i krogene af skoven, hvis man vil finde ”fred” og opleve fuglelivet.På den baggrund har jeg en stor bekymring over, at der er forslag i Helhedsplanen om etablering af stier og boardwalks fra Gundsømagle og ud i Gundsømagle mose. Mosen er en lille vild oase næsten utilgængelig for mennesker, og det betyder meget få forstyrrelser af naturen, og at sjældne og sky fuglearter som Rørdrum og Blåhals nu yngler der. Jeg mener, at man skal lade denne lille vilde plet forblive vild og vanskelig tilgængelig, så den forstyrres mindst muligt af mennesker. Der er fin adgang for mennesker til søen (som jeg ikke kan finde noget navn på) lige syd for byen, men resten af området imellem Gundsømagle sø og Gundsømagle by skal forblive uberørt og uforstyrret. Jeg er overbevist om, at Fugleværnsfonden, som ejer Gundsømagle sø, har samme ønske. Vil man opleve rørmosen, er der meget fine forhold på den sydlige side af søen, med stier, fugletårne og broer anlagt i rørskoven.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab