Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Roskilde Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Roskilde Kommune Hjem
  • Hjem
  • Borgerforslag
  • Begivenheder
  • Alle input
  • Om

Julia Zachariasen

Medlem siden 20. februar 2023

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Populære ideer er blevet indlæst.

Lav den gamle biograf om til en retro biograf

Julia Zachariasen•for 3 år siden Den gamle biograf på Algade har stået tom i 20 år og bliver kun brugt af hjemløse, der søger ophold for natten hér. Det er rigtig syndt at en god biograf som den lukkede.Den store mainstream-biograf på RO’s Torv er god - særligt til de store filmbaskere, der tiltrækker store publikummer, men Roskilde mangler et hyggeligt, lille alternativ a la Grand eller Vester Vov Vov i København. Et alternativ til de store titler, hvor lidt mindre specialfilm til kendere, nørder eller bare folk der kan lide mindre formater, kan komme og se film.Restaurér den gamle biograf og skab både et alternativ til den store biograf på RO’s Torv, indtjen penge på nuværende tomme lokaler og skab et stemningsfyldt knudepunkt midt på Algade igen i en ellers lidt tommere ende af Algade. Det ville bidrage fint til kulturen i Roskilde!

Multihus for hele bydelens borgere

Julia Zachariasen•for 3 år siden Hvorfor? Der er babyboom i Trekroner men meget få cafémuligheder. Det kunne være rigtig fedt, hvis der var flere valgmuligheder for, hvor man kan tage sin kaffe eller frokost med et spædbarn og rollinger på siden, fx i sin mødre/fædregruppe eller med bedsteforældrene og der er nem adgang med barne/klapvogn. Evt kunne der laves et område i huset, der er særligt egnet til babyer. Der mangler kultur med stort K i Trekroner! Bydelen har mange beboere men ingen events at tage til. Mange hungrer efter at kunne tage ud til et foredrag, høre noget musik eller comedy, tage til jam-aften, sidde i et hjørne og læse på en café, tage til bankoaften osv. og dette kan et multihus løse og samtidigt skabe stor værdi for lokalområdet inklusiv plejecentret lige op ad. Såfremt det tænkes ind i arkitekturen, kunne huset udformes således, at der er plads til dette på udvalgte tidspunkter. Frivillighed. Der er mange unge, der bor eller færdes i Trekroner, både den almene roskildegenser, folk der typisk pendler til/fra København og udvekslingsstuderende, og i øvrigt pensionister samt evt. de selvsamme frivillige, der arbejder sæsonbetinget på Sankt Hans Have om foråret og sommeren primært. Mennesker der udøver frivillighed er iflg. undersøgelser nogle af de lykkeligste mennesker og det smitter i den grad også af på deres omgivelser, hvilket betyder lokalsamfundet i Trekroner. Lad folk mødes i et fællesskab og skabe noget sammen imens de bidrager til lokalområdet. Udenfor skal der være fokus på let tilgang med barnevogn, cykel, handicapkøretøj og andre hjælpemidler, fx rollatorer.

En ny samlende bar/natklub

Julia Zachariasen•for 3 år siden Jeg er netop blevet mor, så byture og fest er ikke i højsædet for os lige nu.Dog er jeg gammel roskildegenser og er flyttet tilbage til byen efter 10 år i København og kan se at der ift. aften/nattelivet ingenting er forandret. Roskilde er den fedeste by at bo, arbejde og gå i skole i, men jeg har altid følt at der manglede et samlingssted/steder for voksne unge i centrum, hvor man kunne tage ud og få en fyraftensøl og måske en svingom på de senere timer i weekenden. Lige nu findes der kun tilbud til de helt unge på 18: Dansebar, bodega-stamkunderne og Gimle, der på hverdage primært er en café og ellers som udgangspunkt et spillested mere end det er en natklub. I “gamle dage” fandtes Interpool nede i Støden - et grimt, men legendarisk sted, om min generation af roskildegensere stadig mindes med stor varme. Det var ikke fancy, men til gengæld stort, til at have råd til, der var mulighed for at spille spil og få en kold øl, og i weekenden var der dans i underetagen - og så lå det centralt og favnede folk mellem 18-35 år. Bring et relevant, centralt og større samlingssted/bar tilbage til Roskilde, så der er et godt udested, hvor de unge kan komme og hygge sig i hjembyen efter skole og arbejde uden at måtte drage til København.

Co-working café

Julia Zachariasen•for 3 år siden Mindre café med indbydende faciliteter med plads til selvstændige, hjemmearbejdende eller arbejdsfællesskaber.Der kan serveres let mad og ellers kolde og varme drikke til gode priser. Den der kommer for at arbejde betaler en daglig eller månedlig pris for benyttelse af faciliteterne.

Omstrukturer hele cykelparkeringen

Julia Zachariasen•for 2 år siden Cykelparkeringen her for alle cykeltyper fungerer slet ikke i det hele taget. Cykler står hulter tilbulter og danner en grim facade af Roskilde Station i denne ende og fastholder en kultur hvor man bare kan smide sin cykel hvor man har lyst. Både på for og bagsiden burde man lave regulære pladser til ladcykler og ikke mindst almindelige cykler. Man kunne alternativt bruge noget sf pladsen ved siden af Føtex på dette. aktuelt er der også et problem med at de tre bænke der er ud for/nær bus 201a og 202a (bl.a) at der er et samlingspunkt for folk der vil ryge, drikke, sove, svine med skrald og råbe. Man kunne løse to problemer i ét ved at skabe cykelstativer her og placere bænke andetsteds på stationen - i forvejen er der faktisk flere bænke i nærheden.

RO’s torv ladcykler på bagsiden

Julia Zachariasen•for 2 år siden Der mangler regulære pladser til ladcykler både på for- og bagsiden af RO’s Torv - og meget gerne med stativer til at låse sin kædelås sikkert fast med. Særligt ved et stort indkøbscenter giver det mening, da man handler stort ind, inklusiv i Rema1000, der ligger lige op ad.

RO’s torv parkering

Julia Zachariasen•for 2 år siden Der mangler regulære pladser til ladcykler både på for- og bagsiden af RO’s Torv - og meget gerne med stativer til at låse sin kædelås sikkert fast med. Særligt ved et stort indkøbscenter giver det mening, da man handler stort ind, inklusiv i Rema1000, der ligger lige op ad.

Åbent amfiteater/bio

Julia Zachariasen•for 3 år siden Amfiteater til brug af udendørs koncerter, teater, foredrag og open air-biograf.

Roskildes bedste legeplads!

Julia Zachariasen•for 3 år siden Roskildes bedste legeplads! Med en masse borde, bænke og legeområder, hvor der er indtænkt leg til både små og store. Gerne med en parkeringsplads til barnevogne og cykler rundtom.

Ladcykelparkering Roskilde st

Julia Zachariasen•for 2 år siden Der mangler i den grad parkering til ladcykler her. Der er på ingen måde ordentligt adgang, faktisk heller ikke til almindelige cykler. Stativerne er placeredes for tæt imellem hinanden, så når man skal ind og ud af den inderste række, er det næsten så klemt at man ikke kommer derind med sin ladcykel. Omvendt er det bare ikke andre steder at holde ved stationen som alternativ. Ladcykelparkeringen kunne fx være op langs kirkemuren bag pissoiret eller langs vejen der går fra SuperBrugsen til stationen.

Ladcykelparkering ved Stændertorvet

Julia Zachariasen•for 2 år siden Ladcykelparkering på Stændertorvet er ét af de vigtigste steder i centrum at skabe. Det er et knudepunkt mellem de to gågader (Algade og skomagergade), domkirken og Roskilde Gymnasium samt de omkringliggende veje. Hvis man påtænker at handle og/slentre ned ad hele gågaden er det et oplagt sted at parkere midt imellem det hele. Derudover er det god plads til at etablere noget - fx i nærheden af Lenes Pølsebod fremfor henne ved det gamle rådhus, hvor det nok ville stå lidt i vejen.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab