Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Roskilde Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Roskilde Kommune Hjem
  • Hjem
  • Borgerforslag
  • Begivenheder
  • Alle input
  • Om

Lars Petersen

Medlem siden 14. september 2021

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 4 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Lidt mindre kødtung, tak

Lars Petersen•for 5 år siden Lækker mad er en del af ferieoplevelsen, men det behøver jo ikke være en burger eller en kæmpe bøf med tre visne salatblade ved siden af. Det ville være dejligt hvis ferielivets spisesteder bød på gode smagsoplevelser med vegetarmad, veganske retter eller blot en masse spændende garniture til lidt mindre portioner kød.

Danmark dejligst

Lars Petersen•for 5 år siden Man behøver altså ikke flyve til udlandet hvert år, og man behøver da slet ikke flyve 2-3-4 gange til udlandet hvert år, for at have et godt ferieliv. Danmark byder på masser af gode feriemuligheder og ferieoplevelser, sågar i den kommune hvor man bor til hverdag. Også uden for højsæsonen i juli.

Togferier er det bedste

Lars Petersen•for 5 år siden Tog er så langt den mest klimavenlige transportform, når man skal ferie (altså ud over cykel og vandring), men det er vigtigt at gøre togrejserne meget mere attraktive - og samtidig skal der nogle klækkelige afgifter på flytransport. Det skal være nemt at bestille togbilletter til internationale rejser. Det skal også være nemt og bekvemt at bruge toget til at rejse langt og på tværs af flere grænser. Engang kunne man tage nattoget til Paris; det var simpelthen sådan rejsende på et lille budget rejste til Byernes By, så det burde da være muligt igen. Togrejserne skal byde på lækre faciliteter i vognene og på stationerne, og de skal være attraktive både for den luksusrejsende og for de studerende med et lille budget.

Bedre togoplevelser

Lars Petersen•for 5 år siden Tog er klart den mest klimavenlige transportform (altså motoriserede transportform, cykel og vandring er selvfølgelig endnu mere klimavenligt). Gode togoplevelser er den sikre vej til at gøre gode ferieoplevelser mere klimavenlige. Det diskuterede Therese, Dorte og Lars på Forsamlingen om klimaferie, og de gode ideer føg gennem luften. Det skal altså være meget nemmere at bestille billetter og planlægge sin rejse, når man rejser internationalt med tog. En Rejseplanen (og en Momondo) for togrejser. Der er brug for gode og lækre faciliteter for nattog og andre internationale togforbindelser - for alle typer rejsende, både de luksusorienterede og dem der rejser på beskedne budgetter. Man skal da have en restaurantvogn, også på de lange ture internt i Danmark, altså på strækningen fra Aalborg til København. Hvorfor ikke lave feriekoncepter, hvor man kombinerer en togrejse, måske i en særlig og dertil indrettet togvogn, med god mad undervejs på rejsen og på destinationerne, hvor der også venter forskellige guidede ture og/eller hotelrabatter, og/eller forslag til ture på egen hånd. Tag til Lolland med tog og spis hos Claus Meyer. Man kunne lave turisttog i stedet for turistbusser: fra København over Roskilde og Holbæk til Kalundborg. Så kan de turister, der (helst miljøvenligt) ankommer til København, komme med miljøvenlig transport til nogle af landets fineste gamle købstæder, hvor de bliver mødt af forskellige tur- og oplevelsesmuligheder og gode spisesteder. Kunne man have udflugter på skinnecykel på de nedlagte jernbaner (hvor sporene stadig findes)? Det er spørgsmålet, om det er iværksætteri eller politiske initiativer, der skal til for at realisere sådanne ideer. Formentlig begge dele. Herunder måske borgerforslag i Roskilde, København, Århus og Aalborg, hvor man forlanger god forplejning på intercitytogene.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab