Vild underskov med snoede stier, men færre meget høje træer, der tager lyset for de nærmest boende
Fra "Trekroners skovbælter"
Gå til projektet
Skal være et sted, hvor der er urørt skov og gode gemmesteder for kravl og smådyr samt steder børn (og deres voksne) kan boltre sig med at bygge huler og lege gemme. Også med gennemgående stier, der gerne må være snoede, så man føler, man går p opdagelse i skovbæltet.
Men vi har også et problem med at nogle af træerne bliver meget høje og tager lyset for os, der bor tæt på - i vores tilfælde (på Munksøgård) nord for skovbæltet. Vi har solceller på taget og kan ikke få fuld udnyttelse af dem pga de høje træer. Desuden ligger de høje træer mange råger til og jeg synes, det er lidt for tæt på beboelse, hvis vi skal til at have rågekolonier. Jeg havde egentlig forstået, at de høje træer var ammetræer, som skulle give ly for, at andre mere langsomt voksende træer som egetræer kunne til og derefter fælles. Det skete også i starten, men der har ikke været fældet nogen af disse hurtigtvoksende ammetræer f.ex. fuglekirsebær de sidste 10 år. Det er ikke kun et problem for det rent æstetiske, men også for vores huse (træhuse), der bliver fugtige i træværket, hvilket vi tydeligt kan se på algebelægningen. Og Vi har som sagt ikke oplevet nogen træbeskæring de sidste 10 år, men oplevede derimod for nogle år siden en oprydning i skovbæltet, som med hård hånd fjernede hele underskoven. Det var ikke noget kønt syn, men det fik Jonas Paludan heldigvis sat en stopper for. Med venlig hilsen Ingelise Nordenhof & Carsten Wernersen, Munksøgård 71
