Spring til hovedindhold

Vedrørende planer for udvidelsen af Himmelev skov

Fra "Himmelev Skov"

Gå til projektet

Først tak for et godt arrangement i onsdags.

Da jeg måtte gå midt i gruppearbejdet vil jeg komme med mine synspunkter her.

  1. Fordeling af bevoksningstyper I Roskilde øst og opland er der en udpræget mangel på sammenhængende skov. Da den nuværende Himmelev skov har mange lavtbevoksede åbne områder, vil jeg foreslå at man i den nye del vægter skov i forhold til fx. overdrev.
  2. Stisystemer: De 3 m brede stier, kan være praktiske til maskinkørsel, men for den almindelige bruger giver de mere en oplevelse af at betragte naturen, frem for at være i naturen. Hvis de brede stier er nødvendige, vil jeg foreslå, at der laves et sekundært stisystem af smalle stier, så man får fornemmelsen af at være omgivet at natur. Bla derfor er der mange, der går tur på MTB-ruten i den nuværende skov, på trods af risikoen for at blive mødt af en cykel.
  3. Det ville være en god ide, at udføre topbelægnngen på hovedstierne med leret vejgrus elle slotsgrus, som vil give en bedre fremkommelighed for svagere trafikanter: Barnevogne, klapvogne, kørestolsbrugere og ældre. Er denne topbelægning for dyr, kunne det kompenseres ved at gøre stierne smallere.
  4. Den nuværende skov er underforsynet med bænke og borde bænkesæt. Det kunne der rådes bod på, ved at etablere flere af disse i den nye skov.

Held og lykke med arbejdet fremover

Med venlig hilsen

Carsten Wernersen Munksøgård 71, 4000

Kommentarer

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået