Værn om livet og aktiviteterne i Hal 9

Jeg hedder Lene Bak og er beboer på Musicon. Sammen med min mand flyttede jeg ind i Indfaldet i februar 2023. Jeg er aktiv i taghaven under Grønne Nabofællesskaber, og mange af de billeder, der hænger på vores vægge, er købt i Kunstsmedjen eller på diverse markeder i bydelen, og Formhuset er mit naturlige ’go-to’-sted, når jeg skal finde værtinde- eller fødselsdagsgaver.

Den primære årsag til, at vi valgte at rykke teltpælene op, sælge vores hjem gennem 30 år i Mosede og flytte hertil, var Musicons liv, stemning og mange aktiviteter. Vi møder flittigt op til musik- og streetfood-arrangementer og henter jævnligt take-away i Leo’s Wok, Takitos og Martizzoli eller dumper ind på Local-by-Me, Gæv, Mørk eller på micro-bryggeriet, ikke mindst når Containerstriben emmer af hygge på en solvarm sommerdag.

Vi blev tiltrukket af det varierede liv i området - i Containerstriben, på Søjlepladsen, i Hal 9, i Kunstsmedjen, i hal 12, på Skaterbanen, etc. Her var den fedeste stemning, som jeg ikke har mærket ret mange andre steder. De ord, der umiddelbart falder mig ind, er: Kreativitet, tænke ud af boksen, plads til at eksperimentere, højt til loftet, græsrodsfornemmelse, fællesskabsfølelse, mangesidet kulturelt udbud, koncerter med sprit-nye musikere og etablerede kunstnere og alt derimellem, fokus på og plads til børn, unge, midaldrende, gamle, familier med små og store børn, hjerterum, mangfoldighed.

Mens vi ventede på at flytte ind, fulgte vi med i livet i bydelen og deltog jævnligt i arrangementer i og omkring Hal 9 og Søjlepladsen: Designfestival, vinylmarked, julemarked og udstillinger af kunst og kunsthåndværk, Vibes, Rabalderfestival, øl-festival, kino-festival, arrangementer i Ragnarok, mv.

For to uger siden deltog vi derfor også med stor interesse i dialogmødet om Hal 9’s fremtid. Det var både en god og en mærkelig oplevelse.  God, fordi dialog og gensidig lydhørhed i min optik er afgørende for et godt fremtidigt samarbejde. Mærkelig, fordi Roskilde Festivals italesættelse fra scenen af ønsket om dialog og samarbejde kom til at klinge hult på grund af den ramme, kommunen satte om de efterfølgende gruppe-diskussioner. Kun Roskilde Festivals drøm skulle være genstand for diskussion – og resultatet af gruppernes diskussioner skulle falde inden for tre kategorier: Bekymringer, muligheder og løsninger, hvoraf kun løsningerne skulle præsenteres.

En bundet opgave i en bundet opgave.

Meget lidt åbent, rummeligt, lydhørt og samarbejdsorienteret.

Også den korte frist med deadline på platformen hér i dag ved midnat, ift. at komme med input til den videre dialog og beslutningsproces er overraskende. Den vidner heller ikke rigtigt om ægte interesse i kommunen for at modtage og se på alternative input fra andre brugere, beboere og aktører.

Jeg er ikke i tvivl om, at Roskilde Festival har været katalysator for den udvikling, der har været i området, men når jeg ser på de vigtige arrangementer og aktiviteter, som jeg har nævnt ovenfor – som i min optik er afgørende for Musicons helt specielle ’vibe’ – så har jeg svært ved at få øje på Roskilde Festivals bidrag i det daglige.

Det liv, de aktiviteter og det fællesskab, jeg ser, der bliver skabt i og omkring Hal 9 – og i bydelen i øvrigt – er stablet på benene af en flok mindre aktører, der løbende gennem året skaber en række forskellige arrangementer.  

Don’t get me wrong. Jeg er stor fan af Roskilde Festival. Hvert år er jeg frivillig på festivalen og har været det i en årrække sammen med en stor flok af gamle venner. Det er en sjov og fantastisk årlig begivenhed, som jeg elsker og ser frem til. I festivalugen svømmer bydelen og resten af Roskilde og omegn over af glade, fest- og købelystne festivalgæster, med alt hvad det bringer med sig af oplevelser og værdi i form af ekstra indtjening, arbejdspladser mm. Roskilde Festival er en stor aktør, en vigtig del af Musicon og hører til her.

Som i andre af livets forhold betyder størrelse faktisk noget. Som stor aktør, er det vigtigt, at man er sig sin størrelse bevidst, fordi der ligger en iboende risiko for, at man i kraft af sin blotte størrelse kan komme til at skubbe andre mindre aktører omkuld, hvis man ikke er mindfull.

En moderniseret og isoleret Hal 9, som kunne bruges til flere arrangementer – også i vinter­halvåret – kunne da være skønt. Bare ikke på bekostning af det liv, der allerede er der nu. Kontorer og lagerplads skaber ikke fed stemning, energi og fællesskab. Det gør alle derimod de forskellige, små og store, finurlige og anderledes aktiviteter, der i en lind strøm udbydes i Hal 9 af en flok mindre aktører.

Dialogmødet var godt besøgt med 250 deltagere, hvilket vidner om en stor interesse blandt Musicons brugere, beboere, aktører og øger dermed vigtigheden af, at der fra alle sider – ikke mindst politisk – er et reelt ønske om en ligeværdig dialog med ægte nysgerrighed og lydhørhed forud for den videre beslutningsproces om livet i Hal 9.

I håbet om en levende Hal 9, ser jeg frem til det videre samarbejde.