Unge rampebyggere får inspiration til uddannelse
Fra "Eksperimenter og forsøg"
Gå til projektet

I Hal 12 har vi et velfungerende byggehold, der laver mindre reparationer, vedligehold samt nybygninger af ramper. Det gælder både i Hal 12 og i den udendørs Darup Skatepark.
Byggeholdet består af en håndfuld erfarne byggefolk, hvoraf to-tre er tømrere/bygningskonstruktører. Byggeholdet rekrutterer også unge frivillige, som deltager på forskelligt niveau. De unge er entusiastiske omkring at bygge de ramper, de selv skal skate. DIY-ånden er stærk i skatekulturen. Holdet mødes 6-10 gange i løbet af et år.
UDFORDRING: Men ikke alle børn og unge har basiskendskab til håndværk. Mange har brug for instruktion og læring, og det kan være svært at have tid til for byggelederne: byggeholdets mål er først og fremmest er at sikre faciliteterne.
VORES IDÉ går på at gøre arbejdet på Hal 12s byggehold til et vindue ind til håndværksfagene for de unge. Vores nabo, Teknisk Skole, de mange håndværksvirksomheder i regionen og resten af samfundet skriger på unge, der vil tage en teknisk uddannelse. Vores unge passer på profilen. Kan vores unge lære mere, når vi alligevel bygger? Kan de blive inspireret til en håndværksuddannelse? Hvordan skaber vi kontakt?
DET MANGLER VI:
-Tid (penge?) til at instruere de unge, mens vi bygger.
-Kontakt til andre aktører, der kan se ideen (Teknisk Skole, Håndværksvirksomheder).
-En struktur/plan: Skal der være et byggecertifkat indbygget i processen for de unge byggere?
-Værktøj: Hal 12 finansierer selv værktøjet, og vi har ikke nok til alle. Byggeholdet medbringer selv privat værktøj, når vi mangler.
-Materialer: Materialebehovet er ikke enormt, men ideelt set har vi et lager at tage af.
-Soft power: Kunne man tænke i mad og drikke på arbejdsdage? T-shirts? Andet, der skaber identitet på rampebyggeholdet?
Kontakt: Formand Jakob Fälling, jakob.falling@gmail.com, 29131716
