Spring til hovedindhold

Tidssvarende krav til forpagter af golfbanerne

Fra "Boserupkilen"

Gå til projektet

Roskilde Golfklubs miljøudvalg vil og kan godt gøre noget for natur / biodiversitet på de arealer, golfklubben lejer af Roskilde kommune.

Fuglekasser, insekthoteller og små pletter / store bede med såede blomster.

De er meget gode til at fortælle at de er meget gode, men det springer u øjnene at biodiversiteten er meget lav på langt det meste af spilleområdet; OGSÅ rough og semirough, som ellers sagtens kunne drives naturvenligt. Der ER andre golfbaner, hvor det går langt bedre.

De siger selv at det er svært at få accept fordi golfspillerne klager, hvis det er svært at finde deres kugler i lidt højere vegetation. Den hurdle kan kommunen hjælpe med.

Også beset hen over landskabet ligner området mere en lidt for gammeldags park, end noget der har noget naturværdi eller -karakter.

Det er et ret stort areal af kommunens ejendom, som golfklubben lægger beslag på, og driver på en generelt set naturforarmende, ikke -forbedrende måde. Det er ærgerligt, og burde ikke være nødvendigt, når man tænker på, hvordan visse andre golfklubber faktisk -mere eller mindre nødtvungent- formår at tilpasse drift og design til nogle vilkår / betingelser, der tilgodeser et mere naturligt udtryk og nogle flere arter.

Politikerne bør som forvaltere af kommunens ejendom stille nogle mere natur-positive krav til forpagteren. Vilkårene er vel til forhandling en gang imellem, selvom golf får en mere servil behandling end andre forpagtere.

Krav kan fx handle om ændret slåning af roughs og semiroughs og meget gerne græsningspleje istedetfor den intensive motoriserede slåning og bladblæsning og hvad der ellers bidrager til at fordrive arter som konkurrerer med golfspillere. Også andre krav må efter nærmere overvejelse kunne komme på tale. Ihvertfald til forhandling / konstruktvt samarbejde.

Der er desværre også stadig brug for at gøre det meget klart (også for gæstespillere mm) at roskildensere og andre fodgængere og cyklister IKKE er Uvelkomne, men selvfølgelige brugere af kommunens arealer. . . - Det er jo golfklubben, der er (ganske vist betalende) gæst på kommunens = borgernes fælles ejendom, og ikke omvendt.

PS: Nålen på kortet står helt forkert. Jeg ved ikke hvorfor.

Kommentarer(1)

Det er ikke muligt at kommentere i den aktuelle fase.
Seneste kommentarer er indlæst.
Sendt af:ukendt forfatter
for 3 år siden
Helt enig! Desuden burde de nedlagte stier, den såkaldte Hvide sti fra hørgården til Gedevad/ greenkeeper gården og den krydsende sti, i form af forlængelsen af stien fra studemarken og ned forbi dammene til fugletårnet og videre ud til kongemarken og også gerne stien de før gik fra foldene og springbanen ved studemarken og videre ned til folden der lå ved Gedevad, genoprettes... Golfspillerne bør også igen igen informeres om god takt og tone, så de fx ikke beordrer hundeluftere på en bænk, der fører en almindelig samtale, til at forholde sig helt i ro, mens en flok golfspillere skyder. Visse golfspillere trænger i den grad til at lære at området er for alle og ikke kun for dem. Jeg har iøvrigt med undren konstateret at de gamle skilte, der informerer om at gående er velkomne på golfbanen, og om golfspillernes ansvar, i øjeblikket udskiftes med skilte der udelukkende påpeger gåendes ansvar. Hvem mon har godkendt dette?
  • 2 likes
Antal likes i alt: 5, total dislikes: 0

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået

Emner

Natur og biodiversitet
Energi og teknologi
Offentlige rum og bygninger