Skov fra istid til bøgetid.
Fra "Boserupkilen"
Gå til projektet
En idé til beplantning af skovområder i lunde/øer kunne være, at plante en række historiske skovområder fra istid til bøgetid. Se fx Natur og Museums hæfte: Fra istid til bøgetid (naturhistoriskmuseum.dk). Besøgende kan så opleve et område fra bl.a. Ældre dryastid, birke-fyrretid, yngre lindetid, bøgetid osv. - gerne i tids-kronologisk rækkefølge, så man kan "gå gennem skovhistorien".
Plancher med info om de plantede træer, klimaet, dyrelivet og menneskelivet i den pågældende tid, evt. suppleret med figurer/skulpturer af urokse, rensdyr, bopladser m.v. Træarterne er alle (i al fald historisk set) hjemmehørende i DK og tiltrækker således hjemmehørende insekt- og andet dyreliv.
Idéen med kun at plante hjemmehørende træarter ligger godt i tråd med Boserup skov, som nu er udlagt som "urørt skov", hvor man er i gang med at fjerne "fremmede" træarter.
På Osted Fri- og Efterskole plantede vi i 1997 en såkaldt "Historisk skov/Fra istid til bøgetid" på 140 m x 50 m. Jeg stod for projektet og står gerne til rådighed med erfaringer og inspiration.
