Samskabelsesproces baseret på ligeværdighed

Mit navn er Gunilla Rasmussen, og mit indlæg er baseret på, at jeg er medlem af Foreningen for Aktører på Musicon med virksomheden By-DELE, er beboer i Sydbyen og fritidsbruger af Musicon og gennem mange år har været engageret i Musicons udvikling i et omfang, der har rakt langt ud over mine kommunale ansættelser.

Kære Byrådsmedlemmer og forvaltning. Først stor tak for at skabe de visionære og modige rammer for, at Musicon har kunne udvikle sig til den fantastiske bydel, den er i dag.

Det er min oplevelse, at Roskilde Festival som begivenhed og brand er en central del af visionen for Musicon og på den måde har bidraget med energi, profil og penge til projektet.

Hvis Roskilde Festival tilbage i 2013, da der lå en lokalplan klar til det, havde valgt at bygge sig ind i Hal 9, er jeg sikker på, at Roskilde Festival som virksomhed/ arbejdsplads/ frivilligfællesskab også ville have været et stort bidrag til bydelens udvikling. Det valgte Roskilde Festival ikke at gøre, og i stedet er udviklingen blevet drevet af mange små aktører frem for af få store - bl.a. ved aktiv brug af Hal 9 som en fælles dynamo. Det er derfor også min oplevelse, at Musicons krop og substans i dag først og fremmest består af samskabelse i form af ligeværdige samarbejder mellem en stor, mangfoldig skare af deltagere.

Når nu Roskilde Festival skal finde sin permanente plads i bydelen og på den måde flytte fra visionen og hovedet og ned i kroppen, er det derfor mit store håb, at Roskilde Festival som virksomhed/ arbejdsplads/ frivilligfælleskab vil finde lidt mere ydmyghed i sig selv og større lyst til at træde ind i ligeværdige samarbejder med Musicons øvrige aktører. Det er på baggrund af mødet d. 18.9. min fornemmelse, at det bedst gøres ved et alternativt scenarie, hvor Roskilde Festivals kontorer placeres et andet sted på Musicon end i Hal 9.

Samtidigt er min inderlige appel til jer, kære Byrådsmedlemmer og forvaltning, at I vil tilrettelægge den videre proces, så den værner om og respekterer, at Musicons allerstørste attraktionsværdi i dag er noget så smukt, livsbekræftende og skrøbeligt som medejerskab og skabende fællesskaber baseret på ligeværdighed – og på den måde noget endnu større end den oprindelige vision.