Spring til hovedindhold

Sammenhæng og klare visioner

Fra "Roskilde - den dynamiske bymidte"

Gå til projektet

Det er givetvis ikke nemt, men det vil være dejligt hvis midtbyplanen udtrykker klare ideer/retninger/mål på nogle store områder, såsom:

  • hvor meget grønt og natur i bymidten (mere, tak...)
  • solenergi på tage og omegn (også selvom der er nationale vilkår der spiller ind, og mere, tak!)
  • hvordan planen forventer at formen for og balancen mellem handel/kultur/anden brug af midtbyen ændrer sig over de næste ti-tyve år - for det forbliver jo ikke som det er
  • Hvordan mobiliteten skal være samlet set, i de delikate balancer mellem fødder, cykler, biler og mange former for kollektiv transport. Og parkering til det der skal parkeres i kort eller længere tid (cykler, biler og de mellemformer (elektriske ladcykler osv) vi kommer til at se). (Og til overvejelse: kan vi have en gratis eller meget billig mindre elektrisk shuttlebus der kører i 8-tals rundfart i by-myldretimerne fra banen via Allenhelgensgade over Stændertorvet ad Bondetinget til Byvolden og igen via Allenhelgensgade tilbage af Dr. Magrethes vej til Banen, evt med et slag ud til Ro's torv? Som forbinder sig til de større parkeringsområder, og som om 5-7 år kører førerløst??)

Hvis de store linier og store prioriteringer er rimeligt klare bliver det nemmere at have fleksibilitet og realistiske forventninger til implementeringen - som bør følges op med en permanent kapacitet til at have dialog når der er brug for det med alle interessenter (borgere, bønder, adel og gejstlighed, eller, på mere moderne dansk, handel, erhverv, kultur, uddannelse, beboere, brugere og bevægelser...)

Officielle opdateringer

Sidste opdatering: 11. juli 2023

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere i den aktuelle fase.

Del

Sendt af

Profil af Nils BoesenAf Nils Boesen den 20. februar 2023

Nuværende status

foreslået

Emner

Grøn omstilling og klima
Byens liv
Byens mobilitet
Byens natur