Risiko for grundvandet

Jeg er beboer og daglig bruger af vand fra Jyllinge vandværk. det er stærkt bekymrende at man vil lægge boliger ovenpå vores grundvand. der må kunne findes andre arealer til det formål

Området over grundvandsressourcen bør udlægges til skovrejsning!

Vi har grimme erfaringer fra Nordmarken, hvor man har lukket boringer fordi boligområder har skadet grundvandet

Man kan altid argumentere med at pesticider og visse typer maling er forbudt i boligområder, men når først det er bygget føres der ingen kontrol med, hvad der anvendes, og i praksis ses det at boligområder er skadelige for grundvandet.

Dette er dokumenteret nedenfor i forskellige artikler

I vurderingen af den fremtidige anvendelse af Tornhøj-området bør der efter min opfattelse lægges betydelig vægt på, at området har stor betydning for den eksisterende drikkevandsressource.

Det centrale spørgsmål er ikke alene, om et nyt boligområde kan etableres inden for gældende krav, men om det er hensigtsmæssigt at ændre arealanvendelsen fra natur til by i et område, hvor grundvandet ønskes beskyttet på lang sigt.

Bebyggelse tilfører nye mulige påvirkninger

Nyere forskning fra GEUS viser, at byområder kan være kilde til miljøfremmede stoffer i grundvandet. I et dansk studie blev blandt andet N,N-DMS og 1,2,4-triazol undersøgt i grundvand under byområder. Forskerne fandt blandt andet N,N-DMS under et almindeligt dansk boligområde og påviste, at stoffer fra fungicider anvendt i maling og træbeskyttelse kan udvaskes fra bygninger og bevæge sig videre i miljøet.

GEUS-forskningen er relevant, fordi den viser, at påvirkningen fra byområder ikke alene kan henføres til historiske forureninger. Også materialer og produkter, der anvendes i nutidige boligområder, kan udgøre kilder til miljøfremmede stoffer.

Kilde:

GEUS – Urban areas as sources of groundwater contaminants

Aarhus Universitet beskriver tilsvarende, at maling og byggematerialer ofte indeholder biocider, og at en række biocider og deres nedbrydningsprodukter frigives fra bygninger med regnvand i beboelsesområder.

Kilde:

Aarhus Universitet – Biocider i bygninger

Det betyder ikke, at enhver boligbebyggelse nødvendigvis vil medføre en konkret forurening af grundvandet. Men det dokumenterer, at ændringen fra naturareal til boligområde introducerer nye potentielle kilder og transportveje for stoffer, som ikke er til stede på samme måde på et ubebygget naturareal.

Forebyggelse bør være udgangspunktet

Miljøstyrelsen fastslår, at dansk grundvandspolitik bygger på princippet forebyggelse frem for rensning. Baggrunden er netop ønsket om, at vores drikkevand skal kunne produceres fra så rent grundvand som muligt.

Kilde:

Miljøstyrelsen – Grundvandsbeskyttelse

Miljøstyrelsens vejledning om BNBO understreger desuden, at hvis en boring har stor betydning for vandforsyningen, kan selv dokumentation for en begrænset risiko for forurening begrunde beskyttelsesinitiativer. Vejledningen fremhæver samtidig forebyggelse gennem grundvandsbeskyttelse som et bærende princip for den danske drikkevandsforsyning.

Kilde:

Miljøstyrelsen – Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Skovrejsning giver mulighed for en langsigtet beskyttelse

Der findes samtidig et alternativ til byudvikling, som direkte kan understøtte beskyttelsen af grundvandet: skovrejsning.

I Miljøstyrelsens materiale om grundvandsbeskyttelse beskrives skovrejsning som en mulighed for varig beskyttelse. Ved skovrejsning kan anvendelsen af pesticider ophøre, nitratudvaskningen reduceres betydeligt, og arealet kan sikres permanent som fredskov.

Kilde:

Miljøstyrelsen – eksempel på skovrejsning som grundvandsbeskyttelse

Set i det lys forekommer det relevant at spørge, hvorfor et område med stor betydning for den eksisterende drikkevandsforsyning skal ændres fra natur til bymæssig anvendelse, når arealet i stedet kan anvendes på en måde, der aktivt understøtter beskyttelsen af grundvandet.

Det gælder særligt, når Jyllinge allerede råder over en velfungerende drikkevandsressource. Grundvandsbeskyttelse bør efter min opfattelse handle om at bevare denne ressource for kommende generationer frem for først at reagere, hvis kvaliteten på et senere tidspunkt bliver påvirket.

På den baggrund bør muligheden for at bevare Tornhøj som natur og anvende området til skovrejsning indgå som et reelt alternativ til byudvikling.