Opret ridesti med gang og eller cykeltsti fra Roskilde Rideklub til Boserup, ved at genoprette den gamle hvide sti
Fra "Boserupkilen"
Gå til projektet
Før i tiden gik en sti fra Roskilde Rideklub, som krydsede hørhusene ved hørgården og gik over marken der nu er golfbane, gennem Rørmosen og videre til Gedevad idag kaldet Greenkeepergården.
Denne sti vil løse mange problemer i området:
Den vil give rytter fra rideklubben og fra gårde i området,mulighed for at færdes sikkert på ruten fra Roskilde Rideklub til Boserup og vil derfor kunne stoppe al den ulovlige ridning på sorte sti, som er problematisk, da stien ødelægges og der let opstår farlige situationer, fx når en hest og en handicapscooter eller ladcykel mødes på den smalle sti, hvor køretøjerne ikke længere kan trække til siden, efter der er kommet ny belægning på, hvor stien er hævet.
Den hidtidige ridesti langs poplerne til golfbanen, er ikke egnet til ridesti og bør have ny belægning, og hæves visse steder, hvis den skal bruges som ridesti.
En ridesti der giver bedre adgang til Boserup vil sandsynligvis også mindske den ulovlige ridende trafik på cykel og gangsti langs Låddenhøj, eventuelt kunne man se på at anlægge ridesti langs Låddenhøj og Magrethehåbsvej og dermed give områdets ryttere sikre og attraktive ruter, i modsætning til de ser pt anvendes, som hverken er sikre, lovlige eller hensigtsmæssige.
