Nyt område med respekt for visionen for Trekroner
Fra "Lokalplan 736 for Trekroner Nord"
Gå til projektet
Som nabo bosiddende i Trekroner Øst med direkte udsigt til det nye område er vi selvfølgelig triste over at der planlægges afvigelser fra den oprindelige plan med lav bebyggelse og et mindre omfang,end det nye udspil. Vi håber derfor at Roskilde kommune genovervejer og gennemtænker visionerne for det nye byggeri.
Udtryk og materialer. En tur rundt i Trekroner viser mange typer af byggeri og materialer. Her ses tydeligt at ikke alt ældes med ynde, men i stedet bærer præg af billige materialer og boliger der er presset sammen for at opnår mest muligt for pengene.
Bevarelse af naturen i Trekroner. Et godt eksempel på boliger der er integreret med stor respekt for naturen og den oprindelige gård er Munksøgård som falder ind i området med beplantning og natur. Håber det kan danne inspiration for det fremtidige byggeri i Nord.
Målgruppe for boligerne.
Der er alledere nu igangsat byggeri i Trekroner Øst
Langehøjen bestående af 44 rækkehuse og lejligheder
50-60 rækkehus ved siden af Jernaldergården (lokalplan 732)
Hvis det udmeldte antal boliger i Trekroner Nord fastholdes til 166, vil der inden for kort tid være 270 nye boligenheder i Trekronerskolens distrikt. En overvejelse kan være at noget af byggeriet skal være ældrevenlige boliger i et plan (der er mangel i Trekroner og Himmelev. )
