Nej tak til bilfri bymidte
Fra "Roskilde - den dynamiske bymidte"
Gå til projektet
Hvis man presser bilerne ud af bymidten, er jeg overbevist om at der ikke kommer flere handlende til byen, men færre.
Det opleves som en større omgang at parkere i p-hus, og man kan derfor vælge en spontan lille tur fra, fordi det nu virker som et projekt. Noget man kun gider hvis man har et mål.
Hvis man kan parkere på gadeplan rundt om i byen, virker det nemmere og lettere tilgængeligt for de små spontane stop, og hvis man bare lige vil gå gennem byen og lade sig inspirere til at købe noget med på vejen.
Det samme i forhold til at folk ude fra byen fortsat skal gide komme til Roskilde. Hvis ikke man kan komme til bymidten med bilen nemt, så vil folk tage på Ros Torv hvis de skal på udflugt eller til andre byer. De vil nok også i højere grad handle på nettet og spare den besværlige parkering væk, end at smutte hurtigt forbi, sætte bilen og handle det de nu skal.
Der er en tendens til at alle gerne vil have bilerne ud af bymidterne, men det opleves som at det oftere resultere i tomme gader, end mere liv.
