Spring til hovedindhold

Dit, mit eller vores!

Fra "Bofællesskab i Slottet på Sankt Hans"

Gå til projektet

Jeg var til åbent hus på Slottet idag. Jeg kender området godt, da jeg bor i nærheden, men har som de fleste andre aldrig før været indenfor! Her synes jeg især en del af bygningen skiller sig ud fra de andre. Da jeg nåede til den sidste del af vestfløjen (på skitsen i den uddelte folder står der østfløj, men jeg tænker det må været en fejl, da hovedhuset der ligger op mod fjorden, jo i hvert fald ligger mod nord), fik jeg den tanke; at her vil jeg bo! Det tror jeg imidlertid langt fra jeg var den eneste der tænkte, da denne del af bygningen helt klart bærer præg af engang at have været en herskabsbolig med 4 stuer ensuite, højt til loftet, to brændeovne (en åben pejs og en kakkelovn) store sydvendte vinduer (3 fag som det enste sted i hele byggerriet) ud mod haven/parken, entré med åben trappe til kamrene på loftet og indgang til et rum som nok engang har været et stort køkken, hvor tjeneste folkene kunne arbejde! Formodentligt har det engang været overlægens bolig, da hele slottet jo er den allerførste og tidligste del Skt. Hans Hospital, hvilket østfløjen også bærer præg af, hvor en lang gang på ydersiden af bygningen vidner om, at her boede de indsatte i noget, der vel nærmest var bure med en rensegang udenfor, hvor skidt og møg kunne muges ud. Gudskelov at det ikke er sådan mere og godt at huset og hele slottet nu snart vil summe af nyt liv - og forhåbentlig også massere af børneliv, men også vigtigt - synes jeg, at huske historien af respekt for dem, der levede her engang!

På vej ned af trappen for enden af vestfløjen, gennem haven (hvor planen er, at der fortsat skal være offentlig adgang), og hvor kommunen lige udenfor grunden er ved, at udgrave et tilgroet vandløb til et bredt og åbent åløb og der iøvrigt gemmer sig en tennisbane mellem træerne, ændre mine tanker sig imidlertid fra, her vil jeg bo - i overlægeboligen - til hvor kunne det være fedt, hvis den del af bygningen, der helt klart, efter min mening, virker som den mest attraktiv del, blev bevaret og istandsat med respekt for rummenes oprindelige herskabeligheder til gavn for alle beboerne, som bofællesskabets fælleshus og fælles projekt! Her kunne man samles i de 4 stuer ensuite, som jeg tænker hver især kan rumme 20 personer altså tilsammen op mod 80 mennesker, lave mad i fælleskøkkenet, mødes omkring pejsen i de lange vinteraftener, trække indenfor fra gårdspladsen og op fra haven på kølige sommeraftener, sætte sig over i de herskabelige stuer i løbet af dagen og arbejde på det fælles bibliotek, holde åben julestue for Roskildes borgere med hjemmelavet bagværk og kunsthåndværk, ja, måske endda i fælleskab stå for at leje lokalerne ud på udvalgte dage i dagtimerne til arrangementer med fuld forplejning (og deles om at spise de rester der altid bliver tilbage), det kunne fx være til kommunalpolitikerne, når de skal mødes for at planlægge den øvrige del af udvikling af området omkring Skt. Hans, samt til mange andre gode formål og dermed i fælleskab skabe en kollektiv indkomst til bofælleskabet i disse helt enestående og særlige rammer.

Jeg har læst at Biskoppen i Roskilde engang var den mægtigste mand i riget næst efter kongen. Han havde mange slotte og herregårde rundt om på Sjælland, hver især med fine sale, hvor mange mennesker kunne samles, men selv boede han som regel på et beskedent kammer, hvor han både arbejdede, spiste og sov.

Hvis man i et kommende bofællesskabets, kan blive enige om, at den bedste og mest attraktive del af kagen, netop skal være den del vi alle deler og er fælles om, så stiller jeg mig gerne bagerst i køen i en ny andelsboligforening og tager den del, der måtte blive tilbage, når alle andre har valgt.

Kommentarer(2)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Rigtig god ide med at lade the mest attraktive område være fælles.
  • 1 like
Flot tænkt!
  • 1 like

Del

Nuværende status

foreslået