Spring til hovedindhold

Mindre involvering af forældre

Fra "Vilde ideer til fremtidens forældresamarbejde"

Gå til projektet

Det ville rart hvis der blev skruet ned for antal af arrangementer, som forældre skal inddrages i. Dette gælder både skole og børnehave. Man behøver ikke at deltage i alle aktiviteter, men børnene bliver meget skuffede når de andre forældre er til stede, og derved lægges der et pres på at deltage i det hele. Udover arrangementer igangsat af skolen, opfordres der også af skolen til at man laver legegrupper og fællesarrangementer igangsat af trivselsrådet.

Man ser forældre gå ned med stress på stribe og det er efterhånden nødvendigt at den ene forælder må arbejde på nedsat tid for at få tid til aktiviteter i skole/børnehave.

Derudover er informationsflowet fra skole/børnehave til forældrene meget højt. Det er rart at følge med, men man kunne godt skrue ned, så lærerne/pædagogerne fik mere tid til børnene.

Kommentarer(3)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Enig enig enig! Hvis der var én ting jeg kunne forandre i skole/hjem-samarbejdet, så var det præcis det. Med to forældre på fuld tid er det en evig kilde til dårlig samvittighed. Hvor frivilligt er de frivillige arrangementer når man alle steder læser at det bedste man kan gøre for sine børns skolegang er at involvere sig? Sæt en grænse for hvor mange arrangementer der må laves på et år, så har vi måske en mulighed for at kunne følge med.
    Meget enig ! Både omkring tvang til at deltage i sociale arrangementer (som ligger både i løbet af skoletid og week-ends), tvang til at holde legegruppe i eget hjem, og Aula-tyrannien, både for ansatte og forældrene ! Godt beskrevet i denne Genstart podcast https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022-01-01-00-00-57ga
      Enig ! Informationsflowet er meget højt. Med ét barn i 2. klasse fik jeg sidste år næsten 900 notifikationer fra Aula. Det er næsten 900 gange hvor jeg skal forholde mig til om notifikationen er så vigtig, at jeg skal åbne Aula nu, eller om det kan vente. Nogle beskeder var vigtige, som da min søn fik fingrene i klemme i en dør, mens andre beskeder handlede om 7. klassernes fagdag i kemi. Problemet er, at alle typer af beskeder og opslag blandes sammen i en pærevælling, og en besked om ændring af skemaet for i morgen, kan ligge tre forskellige steder blandet sammen med nyheder om kantinen, idrætsdag og nyt fra forældrebestyrelsen. Kort sagt: Aula æder sig ind i den sparsomme tid og båndbredde som vi voksne har. Og karikeret sagt er 80% af indholdet på Aula unødvendig i forhold til at give mit barn en god og tryg skolegang.

        Del

        Sendt af

        Profil af Anni JuulAf Anni Juul den 1. marts 2023

        Nuværende status

        foreslået