Endnu vildere natur
Fra "Boserupkilen"
Gå til projektet
Der er i den grad mangel på vild natur i nærheden af Roskilde, og derfor er dette projekt en oplagt mulighed for at skabe en endnu vildere natur, og så endda bynært.
Lad os skabe en frodig oase i Boserupkilen, hvor plante- og dyrearter trives. Som en start kan man se på, hvordan man kan bevare og genoprette de naturlige habitater og styrke biodiversiteten.
Det vil eksempelvis være oplagt at skabe naturlige vådområder og udnytte den naturlige hydrologi i området, så vi kan beskytte og skabe levesteder for dyr og planter. Afgræsning i området ville også være en oplagt mulighed, gerne med store dyr som køer, der vil kunne skabe en interessant vegetation og dyreliv i området.
Hvis det er muligt kunne man lave simple stier i området, så folk i alle aldre kan nyde den omgivende natur.
Når dette er skabt kunne man eks. invitere skoler til at deltage i naturgenoprettelsesprojekter, hvor børnene kan lære om og respektere den lokale natur.
Afslutningsvis kunne man koble forskellige projekter til etableringen af området, hvor især citizen science-projekter kunne være interessant, hvor lokalbefolkningen bliver inddraget i både etablering, drift og til at bidrage med indsamling af information om området.
