Spring til hovedindhold

Klar til nyt liv på Musicon

Fra "Dialog om Hal 9"

Gå til projektet

Jeg har nu boet på Musicon i 5 år. Det vil sige helt tilbage fra den tid hvor stort set kun Boligselskabet Sjælland og kolegierne var her - ja og så vores boliger. Der var byggeplads over det meste. Containerstriben var bryggeriet og Leos Wok, og ikke meget andet liv så snart det blev aften og weekend.

Siden er bydelen livet op og der er fantastisk at bo her. Vi er enormt glade for det.

Senest har jeg fulgt indlæggene i både medierne og andre steder, og snakken om hal 9 er livlig. En snak jeg egentlig godt forstår foregår, men jeg forstår ikke rigtig præmissen for den. Det er som om ingen husker at der er tale om at skifte en tom hal ud med en black box. Et fast indrettet kultursted som kan benyttes året rundt. Et kultursted som stilles til rådighed for alle mulige aktører.

Argumentet imod at lade festivalen rykke ind i hal 9 er mest af alt at det går ud over kulturlivet på Musicon, men det synes jeg ikke kan passe. Alle de store ting kan fortsat foregå. Sidst var der street food marked. De benyttede hal 9 til parkering, så de kan da stadig foregår. Og ligesom street food marked er arrangeret af en virksomhed der laver det andre steder i landet - uden at få en hal til rådighed, så tænker jeg at det er det samme med julemarkedet. Den kan virksomheden bag vel også lave på Musicon i anderledes rammer - og måske i hele vores bydel - uden at de skal have en tom hal stillet til rådighed. De laver i hvert fald julemarked andre steder også.

De fleste hverdage er der tomt i vores kvarter. De fleste vinter- og efterårsweekender er der tomt i vores kvarter. Og så blomstrer vi op en gang imellem til de fede ting der foregår.

Tænk hvis vi kunne have en Black Box der sørger for at folk kommer i kvarteret på hverdage. Tænk hvis de kommer tit i vinteren og ikke kun i de par dage hvor der er julemarked. Det kunne være fedt. Det kunne skabe liv for os alle - unge, gamle, børn og voksne. Plads til alle uanset alder eller indkomstniveau. Kun fantasien sætter grænser for hvad man kan lave i en black box.

Jeg er klart fan af at få nyt liv ind i bydelen. Nyt liv der er præget af festivalens tydelige tilstedeværelse. Nyt liv der er præget af, at der er plads til alt slags kultur. Nyt liv hvor folk spiser, hygger og opholder sig i vores kvarter hele året rundt - fordi der er rammer til det alternative og de små. Nyt liv der giver plads til kultur for alle i en Black Box. Nyt liv der får folk ind i vores kvarter hele året, alle dage. Det må da være godt for økonomien i de små butikker og restauranter. Det må da være godt for alle os der nyder fællesskabet her i kvarteret.

Jeg er fan af fremtidens planer for Hal 9, og jeg elsker at bo her.

Kommentarer(1)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Mette Rose
Sendt af:Mette Rose
for 3 år siden
Kære Morten. Tak fordi du skriver lige præcis det jeg tænker, omend jeg er nytilflytter med langt musicon bekendtskab
  • 1 like

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået

Emner

Kultur, idræt og arrangementer
Arbejde, økonomi og turisme
Offentlige rum og bygninger
Udvikling af lokale fællesskaber

Beliggenhed

Unable to display map. WebGL2 support is required.
Ensure that your browser and hardware meet the minimum requirements.
https://esriurl.com/webgl-faq
Powered by Esri