Spring til hovedindhold

Kapaciteten i Trekroner bør tænkes ind før ny bebyggelse

Fra "Lokalplan 736 for Trekroner Nord"

Gå til projektet

Jeg synes, det er vigtigt at forholde sig til, om Trekroner allerede har kapaciteten til den yderligere bebyggelse, der planlægges.


Jeg har ikke selv skolebørn endnu, men jeg har indtryk af, at Trekronerskolen oprindeligt var tiltænkt færre børn, end den i praksis rummer i dag. Det samme gælder fritidslivet, hvor der allerede virker til at være stor efterspørgsel på multihallen og andre fritidstilbud.


For mig handler det om, at vi sikrer rammerne for bydelen, før vi bygger markant mere. Med den nuværende plan virker rækkefølgen umiddelbart omvendt – at der kommer mange nye boliger, uden at Trekroner fungerer optimalt med den befolkning, der allerede er her.


Det gælder også daglige indkøbsmuligheder. Behovet for eksempelvis en Rema 1000 har været nævnt flere gange tidligere. I dag oplever man ofte, at både 365 og SuperBrugsen mangler varer eller har begrænset udvalg, så det kan være svært at klare et komplet indkøb lokalt.


Jeg håber derfor, at man vil prioritere en samlet plan for skolekapacitet, fritidstilbud og handelsmuligheder, før området udvides yderligere.

Kommentarer(1)

Seneste kommentarer er indlæst.
Jeg er helt enig i behovet for flere sports- og foreningslokaler i Trekroner. Der er meget lange ventelister i Himmelev og derudover skal børnene krydse Ringvejen for at komme til sport. Det er ikke optimalt og opfordrer til mere bilkørsel, hvilket jeg ikke tror er i nogens interesse!!

    Del

    Nuværende status

    foreslået

    Emner

    Kultur, idræt og arrangementer