Spring til hovedindhold

Indsigelse mod lokalplan 736: Trafiksikkerhed og Trekroners skala bør veje tungere end yderligere udbygning

Fra "Lokalplan 736 for Trekroner Nord"

Gå til projektet

Som borger i Trekroner og forælder til et barn på Trekroner Skole gør jeg indsigelse mod lokalplan 736 for Trekroner Nord.

Min væsentligste bekymring er den øgede trafikbelastning og den afledte risiko for skolebørnene i området.

Allerede i dag opleves Nordens Parkvej som trafikeret og utryg at krydse for bløde trafikanter, særligt i morgen- og eftermiddagstimerne. Mange børn skal krydse vejen på vej til skole, klub og fritidsaktiviteter, og en udbygning med nye boliger og øget trafik ad Nordens Parkvej vil efter min vurdering forværre en allerede presset situation.

Trekroner er i forvejen vokset markant, og området fremstår ikke som et sted, hvor infrastrukturen er fulgt tilstrækkeligt med udviklingen.

Planen om udbygning og nye boliger mod nord bør derfor droppes helt.

Kommentarer

Del

Nuværende status

foreslået