Spring til hovedindhold

Hvem skal sikre Musicons værdier ved leje af Hal 9 og Søjlepladsen

Fra "Dialog om Hal 9"

Gå til projektet

Musicons værdier

Der er mange og tænksomme indlæg i denne debat. Det lover godt for de næste beslutninger. Som nærmeste nabo til Hal 9, er vi selvfølgelig interesserede i en ny ejer/fond, der kan udvikle og vedligeholde hallen. Det vil kræve mange penge.

Men for alle os beboere og storforbrugere af Musicons utallige kreative tilbud er det også vigtigt, at der er en linje i de events og arrangementer, der skal være i en kommende Performance hal/Frontstage-area og på Søjlepladsen.

Hvem skal sikre, at kommende arrangementer afspejler målsætningerne om en kreativ, musisk bydel, der tillader eksperimenter. Hvem skal sikre, at grej og udstyr opdateres og holdes vedlige, og vil der være tillid til, at RF kan stå for det hele?

Selv har jeg stor tillid til, at RF, som nok den eneste, kan klare opgaverne og stå for administration af hallens og Søjlepladsens vedligeholdelse, rengøring og udlejning, men jeg tror ikke, det vil være klogt bare at vælge denne enkle løsning.

Måske et rådgivende udvalg kan bevare tilliden mellem parterne

Flere indlæg viser mange aktøres skuffelse over RF’s selvforståelse og manglende føling med bydelens kreative aktører. Det må RF meget gerne arbejde med.

Til gengæld skal der være en ejer og en udlejer, og bliver det RF vil et rådgivende udvalg, efter min mening, være helt i Musicons ånd. Det skal sikre åbenhed om hvem, der lejer faciliteterne, og frem for alt skal udvalget sikre, at Musicons DNA afspejles i valget af lejere. De to ting vil vi aldrig opnå, hvis en privat eventvirksomhed køber Hal 9, og Roskilde Kommune skal ikke længere være toneangivende aktør på Musicon.

Men Roskilde Kommune må meget gerne indgå i et rådgivende udvalg sammen med aktørerforeningen, bydelsforeningen og så selvfølgelig RF.

Fungerer det godt nu

Både-og. Der er mange spændende arrangementer i Hal 9 og på Søjlepladsen. Peter Olsen har vist hvilket stort potentiale, der er i kommercielle events, men der er også behov for at sortere lidt i arrangementerne. Musicon skal ikke nødvendigvis konkurrere med Stændertorvet om loppemarkeder, og med Dyrskuepladsen og Ringsted om Outlet af overskudstøj. Et kig til Musicons værdier vil være en hjælp til at vælger de mest relevante aktiviteter. Mange mennesker er ikke i sig selv nok. Det er trods alt os naboer, der skal lægge ører, P-pladser og affaldsbeholdere til de mange gæster.

Kulturbiograf i Hal 7

En kulturbiograf med to sale og en cafeagtig forhal i Hal 7 virker måske meget ambitiøst, men det er ikke urealistisk, og sådan en biograf er helt i tråd med Musicons værdier. Jeg håber ikke den drøm drukner i en kommende afklaring af Hal 9.

Tak for en god debat

Kommentarer(3)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Nu er det jo RFG's private A/S der står som køber og ikke RF. Aktører og RF skal så leje sig ind hos dem. Og kontorer er da noget pjat at bruge så mange penge på, dem har de jo i forvejen i Rabalderstræde. Og det bliver sikkert Kommunen, dvs. borgerne det skal være med til at betale regningen. Det eneste rigtige ville være at frede den og så søge nogle Fonde sammen med Kommunen til at isolere den. Der er jo et stykke historie. Og fjollet at reducere de 1.800 kvm til kun 600 kvm. Der skulle måske være 2 priser, en for kommercielle aktører og en for non-kommercielle aktører.
    Profil af Jesper Holck
    Sendt af:Jesper Holck
    for 3 år siden
    @Alan Hauge Christensen , de to ting, som du foreslår, hænger desværre ikke så godt sammen. Hvis Hal 9 blev fredet, vil det være meget begrænset, hvilke ændringer man må lave på bygningen. Pointen i fredningen er jo at bevare bygningen, som den er, så vidt muligt.
      @Jesper Holck Man kan jo godt have en fredning der tillader at isolere indvendigt og have fleksible vægge men bevare det ydre. Det er nok den eneste måde at bevare den store hal på, da RFG vil lave den om til en kontorbygning, godt nok med 600 kvm black box som jo så laver helt om på den fleksible brug af hallen. Og hvad andre købere vil lave er sikkert lige så slemt. Men det ender jo nok med at de får deres vilje.

        Del

        Sendt af

        Nuværende status

        foreslået