Spring til hovedindhold

Høringssvar fra Projekt Kildernes By - Roskilde

Fra "Roskilde - den dynamiske bymidte"

Gå til projektet

Kildernes By – Roskilde

Et samarbejde mellem

Nationalparken Skjoldungernes Land

Roskilde Rotary Klub

Januar 2024

 

Høringssvar til Den Dynamiske Bymidte

 

Projektet ”Kildernes By – Roskilde” finder den del af oplægget der omhandler kultur og natur særdeles interessant og helt i tråd med visionen for vores projekt.

Ideen med at bymidten skal indeholde attraktive byrum understøttes også af vores projekt, idet der i projektet indgår, at der hvor kilderne springer etableres attraktive byrum. Disse skal etableres med sigte på ophold og leg for alle generationer og menneskelig mangfoldighed. Der skal ved den arkitektoniske udformning indgå elementer af bæredygtighed og biodiversitet og dette vil således understøtte den grønne udvikling i Roskilde samt landskabets små oplevelser.   

I oplægget beskrives at der skal arbejdes for at styrke sammenhængen mellem by og havn, med en forlængelse af Kulturstrøget. Kildernes placering indebærer at flere af kilderne helt naturligt kan indgå i denne forlængelse.

Det er af stor værdi for vores projekt at kilderne har fået sin selvstændige plads i oplægget, med ideen om at tænke kilderne ind i bymidtens udvikling, herunder Byparkens udvikling. Planen om at tilføre mere vand til Sct. Hans Kilden vil medføre, at der skabes et vandløb fra Domkirken gennem Byparken ned til Vikingeskibsmuseset, der indbyder til leg og bevægelse og således en attraktion for alle generationer.

Oplægget viser tydeligt at den grønne ring vil blive styrket gevaldigt ved en revitalisering af kilderne, med mulighed for ophold og refleksion samt tapning af rent vand gennem projektets vandposter. En markeret kilderute vil således blive en ny rekreativ attraktion i Roskilde, der vil indbyde til fortælling af Roskildes historie og bevægelse.

Projektet ”Kildernes By – Roskilde” ser således ”Den Dynamiske Bymidte” som et oplæg der i mange henseender spiller sammen med vores projekt og vi ser frem til at fortsætte og styrke vores samarbejde med Roskilde Kommune og andre interessenter i Roskilde om en realisering af ”Kildernes By – Roskilde”.

 

På vegne af projektet ”Kildernes By – Roskilde”

Leif Hansen

Roskilde Rotary Klub    

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere i den aktuelle fase.

Del

Sendt af

Profil af Leif HansenAf Leif Hansen den 17. januar 2024

Nuværende status

foreslået