Fornuftige og harmoniske skemaer !
Fra "Vilde ideer til fremtidens forældresamarbejde"
Gå til projektet
Vi ved godt, at det er svært at få kabalen til at gå op, og at det er et kæmpe kæmpe puslespil hvert år, og hver gang en lærer går på barsel / siger op. Men vi ønsker :
- at "tunge" og "lette" fag fordeles på hele ugen, så hver dag har samme "tyngde" og eleverne ender ikke med dage, hvor de kun får matematik + dansk + fysik/kemi - og andre dage, hvor de kun får musik + idræt + madkundskab + kristendom. Det bliver for uharmonisk og kontraproduktiv.
- ingen "tunge" fag fredag eftermiddag, det er bare håbløst.
- at 2-3 lektioner samles som en "blok", i stedet for 3 x 45 min, specielt de fag, hvor der skal skiftes lokalet, skifte tøj, tage værktøj frem og rydde op.
- at alle lærere har frihed og er velkomne til at bytte rund og vælge selv, hvordan timerne bruges, så undervisningen bliver mere harmonisk og produktiv :-) f.eks. hvis der står på skemaet DAN-DAN-ENG-ENG kan man bruge det til at lave hver anden uge: A) 4 lektioner dansk-værksted, og B) 4 lektioner engelsk hvor eleverne producerer en film
...
Det værste, et af vores børn har oplevet i de små klasser var, at eleverne mandag allerede i slutning af frokostpausen skulle GÅ (nej, de måtte ikke cykle) til svømmehallen, hvorefter de skulle gå tilbage på skolen (selvom vi forældre ønskede, at dagen sluttede der), for at modtage 45 min idræt udenfor (også om vinteren), da idrætshallen ikke kunne bruges i den tidsramme, de havde idræt. Klassens piger med langt hår løb på fodboldbanen med frossent hår. De fleste børn var pænt trætte og umotiverede efter svømmeundervisning og begge gåture, men trods forældrenes henvendelser holdt skolen fast i skemaet.
