Fokus på diversitet, også ved anlæggelse af stier.
Fra "Boserupkilen"
Gå til projektet
Jeg har færdedes i området i mere end 40 år, til fods, med hund, på cykel, til hest, med barne- og klapvogne og med min mor der kører på elscooter, pga dårlig gangfunktion.
Når der skal anlægges stier, så husk fokus på at det er et område der benyttes af mange og at bydelen gerne skulle være tilgængelig for alle borgere.
Det er dejligt med de skønne stier med spangen gennem rørmosen, men ikke videre handicap eller klapvognsvenligt, hvilket er fint nok, området taget i betragtning, men fx er sorte sti blevet virkelig problematisk at færdes på med elscooter efter hævningen, fordi det ikke længere er muligt at trække til siden for modgående trafik, fx heste der færdes ulovligt på stien eller ladcykler eller andre elscootere, det var ikke det store problem før åen blev etableret og belægningen løftet, men med den nye belægning er det umuligt at passere modgående trafik på en elscooter, hvilket betyder at min mor og sikkert mange andre med hende, har måtte opgive at bruge Boserup,fordi den tidligere eneste egnede sti til formålet, nu er blevet for farlig at færdes på.
Derfor vil jeg bede jer tænke helhedsorienteret, når i anlægger stier i området, så alle områdets brugere får sikre og brugbare måder at bruge arealerne på... Under hensyntagen til faktorer som områdets flora, der også har lidt stor skade under omlægningerne af sorte sti, heriblandt vilde tulipaner, gule anemoner og orkideer der har lidt stor skade af etablering af åen, med dertil hørende oversvømmelser og sidst, hævning af stien, for at afbøde den stigende vandstand...
