Etablering af små butikker og helårsåbent street food-marked på Roskilde Havn
Fra "Borgerforslag"
Gå til projektet

Forslag
Jeg foreslår, at Roskilde Kommune igangsætter en udvikling af havneområdet med fokus på at etablere et levende og attraktivt miljø året rundt. Konkret opfordres til at skabe rammerne for:
- Små butiksenheder
- Et helårs åbent street food-marked med lokale aktører
- Hyggelige opholdsrum med fokus på kvalitet og atmosfære
Inspiration kan med fordel hentes fra initiativer som Halgodt på Skovshoved Havn og lignende havnemiljøer, hvor små spisesteder og caféer skaber liv og fællesskab.
Baggrund og motivation
Roskilde Havn er allerede et populært område for både borgere og turister. Alligevel opleves området i dag som begrænset i sit udvalg:
- Der er primært én grillbar og finere restauranter
- Der mangler variation og flere moderne, uformelle spisesteder (f.eks. har Cafe Fjordliv en mere tidssvarene atmosfære)
- Der er begrænset aktivitet uden for højsæsonen
Som lokal borger opleves et stort potentiale for at gøre havnen til et endnu mere levende og hyggeligt samlingspunkt.
Formål
Formålet med forslaget er at:
- Skabe liv og aktivitet på havnen hele året
- Understøtte lokale iværksættere og små erhvervsdrivende
- Tiltrække både borgere og turister i højere grad
- Styrke Roskildes identitet som en attraktiv fjordby
- Skabe et mere varieret og moderne udbud af mad og oplevelser
Argumenter for forslaget
1. Mere liv året rundt
Et street food-miljø og små butikker vil tiltrække besøgende også uden for sommersæsonen og skabe et mere dynamisk byrum.
2. Attraktivt for både lokale og turister
Turister besøger allerede Roskilde Havn, men udbuddet kan udvides markant. For lokale vil det give flere grunde til at bruge området i hverdagen.
3. Understøtter lokale initiativer
Små enheder gør det muligt for lokale iværksættere at starte op uden store investeringer.
4. Hygge og identitet
Stemningsfulde caféer og street food skaber en atmosfære, der inviterer til ophold.
Afslutning
Roskilde Havn har et unikt potentiale til at blive et af byens absolutte samlingspunkter – ikke kun om sommeren, men hele året. Med dette forslag ønskers det at skabe et mere levende, mangfoldigt og indbydende miljø til glæde for både lokale og besøgende.
