Spring til hovedindhold

Et ønske om respekt

Fra "Lokalplan 736 for Trekroner Nord"

Gå til projektet

Jeg vil gerne lægge ud med at kvittere for Roskilde Kommunes arrangement den 28. april og den åbne dialog, der var på dagen.

Det blev dog desværre ikke til den markvandring, der var stillet i udsigt. Det er muligvis forståeligt set i lyset af det store fremmøde, men jeg vil kraftigt opfordre til, at der snarest muligt arrangeres en sådan – særligt for os, der bliver mest direkte berørt af planerne for Trekroner Nord.

Når man læser de mange indlæg i denne proces, er der ét ord, der går igen: "respekt".

Respekt for de eksisterende beboere, for landskabet og for de planprincipper, som Trekroner er udviklet efter.

Frygten for, at denne respekt ikke bliver tilstrækkeligt sikret, var efter min opfattelse også en væsentlig årsag til det store fremmøde på Slæggerupvej en halvkold og forblæst aften i april.

I det vedlagte dokument tillader jeg mig derfor at fremsætte en række iagttagelser samt konkrete løsningsforslag. Mit håb er, at disse – sammen med de mange velovervejede input fra naboer og øvrige medborgere i Trekroner – indgår aktivt og reelt i det videre arbejde med at udvikle Trekroner og ikke bare Trekroner Nord.

Kommentarer

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået