Spring til hovedindhold

Efteruddannelse

Fra "Vilde ideer til fremtidens forældresamarbejde"

Gå til projektet

Efteruddannelse

Jeg foreslår, at man efteruddanner særligt skoleledelser (herunder ledelseslaget på forvaltningen), men også det pædagogiske personale (lærere og pædagoger).

Det gode og konstruktive forældresamarbejde opstår, hvis dem der skal tage lederskab i samarbejdet har de rette kompetencer både i den daglige dialog, men selvfølgelig særligt, når det er svært. Desværre er der mange eksempler på, at netop dette ikke lykkes.

Hvorfor lykkes det så ikke?

Spørgsmålet har mange svar, men der mangler en fundamental faglighed hos ledere, både hvad angår det kommunikative aspekt, og når det kommer til den pædagogiske viden.

Den konstruktive dialog kommer med retning, ambition og omsorg - alle tre elementer synes udfordret.

Retning handler om en bevidsthed om at styrke nærhedsprincipperne på en skole. Ud af forvaltningens omtågede og formålsløse refleksioner, som alligevel aldrig når ind i klasseværelserne. Retning sættes, når man kender sin skole, sine børn og sine lærere.


Ambition handler om faglighed. Ledere skal være dygtige til det hele, ellers er de ikke dygtige nok. De skal forstå både de alment faglige og de specialpædagogiske udfordringer, og hvis der er noget, de ikke ved, så må de dygtiggøre sig. Ambition handler også om at dygtiggøre sit personale, at skære unødvendige møder væk og putte fornuftigt og brugbart indhold i de møder der er. En dygtig ledelse tager ejerskab for sine medarbejderes faglighed, og den får systematiseret efteruddannelse og mødevirksomhed, så "holdet" på en skole eller i en institution kan sætte sig for bordenden og konstruktivt tale med forældre, om det der er forældrenes virkelighed. Ledelse og forældre SKAL kunne problemforskyde og dermed forstå, at barnets perspektiv er barnets, og at barnets udtryk skifter alt efter om det er i skole/institution eller hjemme.

Omsorg handler om omsorg. Omsorg handler om at forstå børn og forældres virkelighed. Det handler om at lytte og anerkende børn og forældre. Omsorg handler om at finde løsninger for familierne derude.


Om ideen er vild (jeg synes sådan en overskrift meget fint afspejler, at ambitionsniveauet halter) det ved jeg ikke, men den er nødvendig, hvis samarbejdet mellem hjem og skole skal forbedres. Ansvaret ligger hos ledelserne og hos forvaltningen, og som udgangspunkt er det jo trist, at netop denne gruppe har behov for et "Vilde ideer" - det burde jo være netop denne gruppe, som med deres faglighed kunne facilitere og udføre et konstruktivt forældresamarbejde.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået