Spring til hovedindhold

DI: Historisk mange konkurser i branchen,ikke set højere i statistikkens levetid

Fra "Roskilde - den dynamiske bymidte"

Gå til projektet

Detailbranchen er mærket af 4 turbulente og hårde år, med covid-19 nedlukninger og medfølgende corona-lån der skulle tilbagebetales i rekordfart, efterfulgt af destabiliserende krige, energikrise, heftig inflation og rekordlav forbrugertillid.

Det er vilkår der har revet tæppet væk under store dele af branchen, som er sårbar overfor selv små ændringer

I særlig grad har de små og mindre detailhandelsvirksomheder, ikke meget at stå i mod med, i perioder med udeblivende og lavt salg.

Dette kommer blandt andet til udtryk i rekord mange konkurser i branchen, og rekordmange ledige lejemål.

Dansk Industri:

Historisk mange konkurser blandt detailvirksomheder i 2022 og ikke set højere i statistikkens levetid

Dramatisk højt på Sjælland

I Region Sjælland er antallet af konkurser steget med dramatiske 53 procent, hvilket er den absolut højeste stigning sammenlignet med landets øvrige regioner.

https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/nyhedsarkiv/nyheder/2023/1/historisk-mange-konkurser-blandt-detailvirksomheder-i-2022/ .


På landsplan er der et tydeligt billede af at selv ‘små’ ændringer påvirker forbrugernes måde at bruge den lokale handel - og at når først det er gået galt og kunderne er begyndt at handle andetsteds, er det rigtig svært at få dem tilbage, og genetablere en stærk gågade.

Kun få kommuner har indsamlet data i forhold til trafik, parkering, fodtrafik i handelsstrøgene - og det er derfor åbenlyst svært at dokumentere argumenter for og imod ændringer.

Sikkert er det dog, at handlende næsten fra den ene dag til den anden, kan konstatere forskel i antal kundebesøg og omsætningen, når der i forbindelse med byplanlægningstiltag, er foretaget indgreb i særligt trafikstrømme og parkering.

I hele landet.


Et hurtigt kig rundt i lokale nyhedsarkiver og detailhandelsanalyser udført af bl.a. COWI og ICP (Institut for Centerplanlægning), tegner sit eget, tydelige billede.

Byer som Randers, Esbjerg, Ringsted, København, Helsingør, Frederikssund, Hillerød, Ølstykke (for blot at nævne nogle få) er alle byer der kan fortælle om katastrofale byplanlægningsbeslutninger hvor samarbejdet mellem politikere, byplanlæggere og handel ikke har været til stede - eller ikke været godt.

Generelt har den danske detailhandel rundt omkring i bymidter og kommuner, i mange, mange år været udsat for eksperimenter med både parkeringsforhold, trafikomlægning, etablering og udvidelse af decentrale butiksområder og shoppingcentre.

Og på trods af manglende måling og dokumentation for konsekvenserne, er det ikke svært at trække en tråd tilbage til en branche og en masse bymidter rundt omkring i landet, der lider.

For forandringen har kunnet mærkes for den enkelte butiksejer, næste dag hun satte nøglen i døren, og åbnede butikken for dagens omsætning.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere i den aktuelle fase.

Del

Sendt af

Profil af Stine GrubbeAf Stine Grubbe den 13. februar 2024

Nuværende status

foreslået

Emner

Byens liv
Byens sjæl

Vedhæftede filer