Spring til hovedindhold

Daginstitutioner

Fra "Helhedsplan for Jyllinges Grønne Ring og Tornhøj"

Gå til projektet

Da Bromarken blev udstukket og bygget opstod der akut mangel på institutionspladser i byen, hvilket resulterede i folk blev tilbudt pladser andre steder i kommunen og langt væk fra lokalområdet (Trekroner, Roskilde, og længere væk). Når Tornhøj projekteres med 175 boliger appellerende til seniorer med argumentet/håbet/ønsker om at mange af de seniorer der bor i parcelhuse vil flytte til området og frigøre plads til børnefamilier, så bliver jeg bekymret for om de nuværende institutioner kan rumme +200 børn. Navnligt Jyllinge Syd mangler en daginstitution for de mindste borgere, men de seneste klasser på Nordskolen er også tæt på deres maksimale størrelse og på Baunehøjskolen kniber det med pladsen (foruden den vedvarende renovering). Der er derfor behov for også at tænke og, ikke mindst, agere langsigtet på børnenes (og familiernes) vegne, hvis man ønsker at lokke knapt 200 familier (~500 borgere) til. Hvad skal der blive af børnene og de unge?

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Nuværende status

foreslået

Emner

Uddannelse og ungdom
Offentlige rum og bygninger
Udvikling af lokale fællesskaber
Offentlige tjenester