Spring til hovedindhold

Bliver Trekroner ved at være et rart sted for "folk; fæ og fauna"?

Fra "Lokalplan 736 for Trekroner Nord"

Gå til projektet

Jeg vil gerne kommentere på gårsdagens dialogmøde om Trekroner nord og de aktuelle planer om udvidelse af boligmassen.

Der var et stort fremmøde af engagerede beboere fra området; og spørgelysten var stor.

Der blev rejst kritik af mange vigtige forhold omkring de aktuelle planer - det massive antal af nye boliger; deres nære placering op til de eksisterende boliger; magre eller manglende skovbælter; forlængelse af Nordens Parkvej; busrute og omlægning af Slæggerupvej og alle de miljømæssige belastninger, der følger - for at nævne nogle.

Jeg håber, de mange gode bemærkninger og forslag ikke bare er blevet hørt, men også får vægt.

Jeg synes de svar, der kom var meget henholdende og jeg gik hjem og var grundigt bekymret for, om kommunen formår at vise omtanke og omsorg nok for al den herlighedsværdi, området har - eller om det nærværende oplæg med overdreven bolig udnyttelse af arealet vil overtrumfe hensynet til nuværende kvaliteter ved at bo i Trekroner!

Kommentarer

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået