Spring til hovedindhold

Beskyt Jyllinges drikkevand

Fra "Helhedsplan for Jyllinges Grønne Ring og Tornhøj"

Gå til projektet

Jeg har fået kendskab til Jyllinge Vandværks allerede fremsendte høringssvar af 27.4.2025 til Kommuneplan 2025-2037. Høringssvaret beskriver problemstillingen og baggrunden for, at vandværket vurderer området ved Tornhøj som særligt vigtigt i forhold til beskyttelsen af grundvandet.


Jyllinge Vandværk oplyser, at vandværket forsyner omkring 60 % af husstandene i Jyllinge med drikkevand.


Tornhøj-området ligger inden for vandværkets indvindingsopland, i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i et nitratfølsomt indsatsområde (NFI). Grundvandet er desuden flere steder naturligt dårligt beskyttet af tynde lerlag.


På den baggrund anbefaler Jyllinge Vandværk i sit høringssvar, at området anvendes til skovrejsning frem for byudvikling, idet skovrejsning er et anerkendt virkemiddel til beskyttelse af grundvandet.


Roskilde Kommune har samtidig med sin vedtagne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse forpligtet sig til at beskytte nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. Kommunen fremhæver selv, at grundvandsbeskyttelse først og fremmest handler om at forebygge, fordi det i de fleste tilfælde er for sent at rette op på skaden, når en forurening først er sket.

Det er samtidig relevant at inddrage betydningen af ændret arealanvendelse. Danmarks Naturfredningsforening peger på, at befæstede arealer som veje, fortove og indkørsler udgør en særlig risiko for grundvandet, fordi pesticider og andre stoffer ikke tilbageholdes og omsættes i jorden på samme måde som på naturarealer. DN fremhæver, at pesticider findes lige så hyppigt og i højere koncentrationer under byområder end under landbrugsjord.

https://www.dn.dk/vi-kaemper-for/rent-drikkevand/grundvand/


Jeg opfordrer derfor Roskilde Kommune til at tillægge disse forhold stor vægt i den videre planlægning af Tornhøj-området og til at prioritere beskyttelsen af den eksisterende drikkevandsressource.


Med venlig hilsen

Charlotte Voldby

Kommentarer(2)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Yvonne Mieth
Sendt af:Yvonne Mieth
for 4 uger siden
Tak for et fint indlæg, Charlotte Voldby. Alle ved hvor vigtigt ordentligt - og rigeligt - drikkevand er, og man skal vel ikke forringe livsvilkår for SÅ mange for at kommunen kan få ekstra skattekroner i kassen, og ældre kan flytte et andet sted i Jyllinge. Jeg var også til borgermødet d. 08.06. og en repræsentant for Jyllinge Vandværk kom med en yderst fornuftig indsigelse ved dette - både at - som Charlotte Voldby - anfører Jyllinge Vandværk forsyner 60% af Jyllinge med drikkevand og også at risikoen for at forurene de nyværende vandboringer ved nedlæggelse af den dejlige natur til fordel for tunge gravemaskiner o.s.v. til at starte med, derefter mange mennesker og biler på de sårbare områder. Skal man lave nye vandboringer koster det millioner af kroner - og hvem betaler det????
    Jeg er meget enig, vi skal huske at passe på vores drikkevand.

      Del

      Sendt af

      Nuværende status

      foreslået

      Emner

      Natur og biodiversitet
      Bæredygtig udvikling