Bedre togoplevelser
Fra "Forsamling om KlimaFerie"
Gå til projektet
Tog er klart den mest klimavenlige transportform (altså motoriserede transportform, cykel og vandring er selvfølgelig endnu mere klimavenligt). Gode togoplevelser er den sikre vej til at gøre gode ferieoplevelser mere klimavenlige.
Det diskuterede Therese, Dorte og Lars på Forsamlingen om klimaferie, og de gode ideer føg gennem luften.
- Det skal altså være meget nemmere at bestille billetter og planlægge sin rejse, når man rejser internationalt med tog. En Rejseplanen (og en Momondo) for togrejser.
- Der er brug for gode og lækre faciliteter for nattog og andre internationale togforbindelser - for alle typer rejsende, både de luksusorienterede og dem der rejser på beskedne budgetter.
- Man skal da have en restaurantvogn, også på de lange ture internt i Danmark, altså på strækningen fra Aalborg til København.
- Hvorfor ikke lave feriekoncepter, hvor man kombinerer en togrejse, måske i en særlig og dertil indrettet togvogn, med god mad undervejs på rejsen og på destinationerne, hvor der også venter forskellige guidede ture og/eller hotelrabatter, og/eller forslag til ture på egen hånd. Tag til Lolland med tog og spis hos Claus Meyer.
- Man kunne lave turisttog i stedet for turistbusser: fra København over Roskilde og Holbæk til Kalundborg. Så kan de turister, der (helst miljøvenligt) ankommer til København, komme med miljøvenlig transport til nogle af landets fineste gamle købstæder, hvor de bliver mødt af forskellige tur- og oplevelsesmuligheder og gode spisesteder.
- Kunne man have udflugter på skinnecykel på de nedlagte jernbaner (hvor sporene stadig findes)?
Det er spørgsmålet, om det er iværksætteri eller politiske initiativer, der skal til for at realisere sådanne ideer. Formentlig begge dele. Herunder måske borgerforslag i Roskilde, København, Århus og Aalborg, hvor man forlanger god forplejning på intercitytogene.
Kommentarer(1)
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Kathrine Krone Laurent
Sendt af:Kathrine Krone Laurent
for 5 år siden
Hvor er det fedt, at mærke jeres energi. Blev der aftalt et opfølgende møde eller konkrete handlinger? Altså hvad tænker I ville være godt næste skridt?
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået
