Eksperimenthjælpsdag
Fra "Tidsplan for FolkeLab"
Gå til projektet
Nu er tiden kommet til at tage skridtet videre i Folkeoplysningens Laboratorium, hvor eksperimenterne skal have det næste lille skub ud over ramperne, så de frit kan svæve videre.
Derfor invitere vi til en eksperimenthjælpsdag onsdag den 14. august 2024 kl. 17:30 - 21:00 hos KulturCosmos, Søndergade 11 i Viby
Vi har til dette event inviteret et ekspertpanel bestående af:
- Dennis Hørmann, som er manager i fundraiseren.dk, har over 15 års erfaring med fundraising for mindre og større projekter og har en særlig viden om foreningsområdet.
- Per Paludan Hansen, som er sekretariatsleder i landsorganisationen LOF, har været med til at udforme Folkeoplysningsloven og kender de muligheder og begrænsninger den giver.
- Theis Johansson, ambassadør i Folkeoplysningens Laboratorium, som kan give vejledning i muligheder for hvem man kan snakke med og videre til med sit eksperiment.
Tre udvalgte eksperimenter vil hver især få mulighed for at pitche deres projekt og få særlig sparring fra ekspertpanelet omkring muligheder for den videre gang med deres eksperiment.
- Sundhedsskabende samarbejde - samarbejde mellem bokseklub og sundhedscenter om at skabe samarbejde og sammenhold for fællesskaber så folk bliver vedholdende med deres træning·
- Et grønnere Viby - i maven og i haven – gør byen og maverne grønnere, med beplantning af eksempelvis frugtbuske, krydderurter mm.
- Sunde, skønne og grønne byer – mere liv, mere grønt og mindre forurening, sådan burde byerne være!
Derefter vil alle deltagere kunne få mulighed for rådgivning fra eksperterne i forhold til eksperimenter og der vil være mulighed for at sparre med hinanden og arbejde videre med egne idéer og eksperimenter.
Undervejs vil der være lidt at spise og drikke.
Tilmelding til arrangementet sker ved at sende en mail senest den 7/8-2024 til folkelab@roskilde.dk.
Foreløbigt program:
17.30 Ankomst og minglen med hinanden
18:00 Velkomst og præsentation af ekspertpanelet
18:10 Pitch fra tre udvalgte eksperimenter og sparring både fra ekspertpanel og deltagere af eventen
19:00 Pause
19.15 Ekspertpanelet og ambassadørkorpset står til rådighed for rådgivning og sparring for alle deltageres ideer og eksperimenter. F.eks. om samarbejdspartnere, fundraising og kommunale puljer, love og regler, muligheder inden for Folkeoplysningens Laboratorium, hjælp til teknikken omkring vores fælles platform.
20:30 Opsamling og næste skridt
21:00
Tak for i dag
Begivenhedsdato: august 14., 2024 fra 15:30 til 19:00.

